Gå til hoved-indhold
Brad Van Liew fører i Velux 5 Oceans. Han har sejlet turen to gange tidligere og er kendt for at trykke på pedalen i hårdt vejr. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Brad Van Liew fører i Velux 5 Oceans. Han har sejlet turen to gange tidligere og er kendt for at trykke på pedalen i hårdt vejr. Foto: Troels Lykke

Polak tog start foran flere tusinde tilskuere

Velux 5 Oceans er i gang. Belgisk sejler skal nu kun sejle 500 sømil i alt før han er til sikkerhedscheck i La Rochelle. Se video med knækket mast.

Af Troels Lykke, la rochelle |

6.526 sømil er der til Cape Town for førende båd i Velux 5 Oceans. Det er den 42-årige Brad Van Liew fra Charleston. Han lå nummer to da starten gik i mellem 7 og 9 m/sek. klokken 16.00 i dag.

En start der blev vundet af polakken Zbigniew Gutkowski, tidligere skrap 49er-sejler.

De øvrige sejlere var noget væk fra startlinen, hvor der var flere hundrede både med over 2.500 tilskuere er vores vurdering, alene sponsoren Velux havde omtrent 800 gæster på både, fortalte marketingdirektør Michael Rasmussen til minbaad.dk, før starten gik i gang.

Sir Robin Knox-Johnston, leder af sejladsen, talte med hver sejler og ønskede dem en sikker og hurtig tur til Cape Town.

Svært at forlade børn

Førende Brad Van Liew fortalte til os før starten, at det sværeste var at forlade familien. Især de to børn på 6 og 8 år, men også konen Meaghan fik et stort knus i et bevæget øjeblik.

”Jeg må se hvor meget mit hjerte kan bære, det vil afgøre hvor meget jeg tør trykke på speederen,” siger sejleren, der før har vundet sejladsen i 1998 og 2002, hvor han vandt sidstnævnte.

Den belgiske sejler Christophe Bullens var ude og sejle i sin nye båd, der er fra 2001, det gør båden til den nyeste i feltet. Belgieren har dog ikke sejlet i båden før, da han anskaffede den for nylig efter at hans mast brækkede for to uger siden.

”Han skal sejle 500 sømil i alt og komme tilbage til La Rochelle, så sikkerheden på båden kan tjekkes og så vi ved at han kan sejle til Cape Town og det er en nedsættelse af testturen, før skulle han sejle i to dage og sejle to dage tilbage, nu kan belgieren gøre det på to dage måske mindre,” siger Tim Kelly fra arrangørerne Clipper Venture, der kører sejladsen for Velux.

Polak har problemer med sejl

Polakken Zbigniew er nu droppet ned i feltet efter at han har problemer med et af sine store sejl, som er viklet sig om forstaget i toppen, lyder det fra en Velux-pressemedarbejder her i La Rochelles presselokale.

Der er lovet 15 til 20 knobs vind fra nord og bådene sejler lige nu omkring 13 knob.

Følg bådene på Raceviewer på www.velux5oceans.com - et sted du også kan sejle med virtuelt.

Se også video om knækket mast før start hos belgier.

Tidligere DS-formand, Carl Gerstrøm, ses her til højre.

 

content-loader
content-loader
content-loader