Radich på Y3K: I elementernes vold
Overskriften på det seneste indlæg – “I elementernes vold”, beskriver ret præcist oplevelsen af af sejle dette års Loro Piana Super Yacht Cup, skriver Jesper Radich, der har sejlet stor båd igen i Middelhavet.
Efter de første 3 dage var det kun lykkedes at få en enkelt sejlads i hus, så der var absolut ingen tøven på sidstedagen af stævnet – der skulle bare sejles! Vejrudsigten var moderat – 6-12 knob fra nordvestlige retninger, hvilket burde være OK.
Men i Porto Cervo vil det sige en gradient vindretning, der desværre meget let kan komme i konflikt med den dominerende retning for søbrisen. For søbrisen bygger normalt lidt efter middag fra ca 110-130 grader…
Så det var med fingrene krydsede og håb om ikke alt for meget solskin, at vi gik på vandet lørdag morgen.
Starlinje langs vinden...
Startlinien, blev af ukendte årsaget lagt ud… langs med vinden (i stedet for på tværs), og 90 grader på retningen til første mærke… Grå hår i hovedet… Kun en enkelt af bådene ville få en brugbar start – resten ville blive dækket. Og starten i luv, kunne meget let blive til en kamp om ikke at blive luffet helt uden for linien… grå hår i hovedet…
Jeg besluttede til sidst at lave en sen bagbord approach til layline til den styrbord side af linien. Hvis der var for mange både, kunne vi slå under klumpen, og forsøge at luffe dem til himmels.
Time layline
Og hvis de var for tidligt på layline, og måtte søge ned af linien for at brænde tid, ville der åbne sig plads bagved dem, på selve layline. Jeg lagde sidste vending ind 2 min før start.
I de 9-10 knobs vind har vi ca 25-30 sek til topfart, og derfor tid nok til at lave den sidste vending inden det sidste minut.
Smil
Og så var slaget igang. Vi mødte klumpen af både, jeg vurderede at de var var en anelse for tidligt, så vi dykkede under, og slog dernæst til luv for deres linier – direkte på layline – ”on time” til båden.
50 sek senere krydsede vi linien, med feltet til læ, i god kontrol. Og med smil i mundvigen, skriver Radich blandt andet på www.jesperradich.dk
Billeder: www.loropianasuperyachtregatta.com/