Næstveds Matchrace ønsker studerende
Sejlklubben i Næstved og Dansk Sejlunion har skabt rammerne til Sejl og studér for de unge på byens uddannelsesinstitutioner.
I første omgang er der den 29. maj en event, hvor de forskellige uddannelses institutioner i Næstved dyster mod hinanden.
Eventen som kaldes Studenter Matchrace laves for at gøre opmærksom på sejlsporten, og for at få nogle af byens studerende til at melde sig ind i Næstved Sejlklub.
I forlængelse af arrangementet har klubben et godt introduktionstilbud til alle studerende. Tilbuddet er sejlads i klubbens nyoprettede studenterafdeling 1 gang ugentligt
resten af sejlsæsonen. Der sejles i Match 28 både, og prisen for at deltage er sat til en yderst rimelig pris for at gøre det attraktivt for de studerende at starte.
"Vi ønsker at samle op på og give de unge mennesker et ”tværfaglige studiemiljø” at dette så sker i et sundt miljø omkring Næstved Sejlklubs havne Karrebæksminde og Ydernæs, hvor vores unge sejleres fokus i forvejen er orienteret omkring sport og kammeratskab er kun et ekstra plus", fortæller Steen Smidt
Næstved Sejlklub vil sætte alle sejl til at det bliver sjovt at følge Studenter Matchrace i Næstved Havn den 29. maj.
”Der bliver opstillet telte hvorfra der kan købes forfriskninger hele dagen, og samtidig sørger vi for at der bliver speaket, så man kan følge med selvom man ikke kender kapsejladsreglerne”, fortæller Steen Smidt, der er projektleder på vegne af Næstved Sejlklub.