Grillningens genier
Hvordan griller man i en havn, eller for den sags skyld ombord? Med lidt omtanke kan man håbe. En læser har fanget denne situation i sommerlandet.
En af vores læsere har fotograferet denne situation på Kalvø. Han skriver.
"Hvornår lærer sejlere, at man ikke griller med åben ild på en træbådebro?
Set i dag på Kalvø, og mange andre gange denne juli.
Disse grillbokse kan være nok så sikre, men det er ikke klogt!!!"
Vores læser er ikke den eneste der har set ”genierne” i arbejde. Sindrige arrangementer på båden, græsplænebrande på land og træmoler med sorte mærker.
Og som vores læser bemærker, det er ikke klogt, og af flere årsager.
Man kan risikere at ødelægge noget på havnen, og der vil blive krævet erstatning. Eller båden kan lide overlast.
Forbipasserende (børn) risikerer at brænde sig/vælte grillen.
Grillning på land skal bare ikke gøres på en tør græsplæne eller en træmole. Find et sted med sand, fliser, beton eller asfalt.
Det er simpelthen farligt at grille ombord. Der skal ikke meget til, før der er noget der går galt. En anden båd der er ved at lægge til, og skal have hjælp med fortøjringer, eller en person ombord der liiige skal have et eller andet.
Søsportens Sikkerhedsråd skriver:
"Du skal være meget forsigtig med at antænde ild i havnen, da det hurtigt kan få følger for de andre både.
Det er ikke forsvarligt at tænde en grill om bord eller på en træbro – hvis du alligevel gør det, så placer grillen i god afstand fra brændbart materiale, og hav en spand vand stående i nærheden. Husk at slukke grillen, når du er færdig med at bruge den"
Så med lidt omtanke skal bøfferne nok blive grillet, uden fare for dig selv eller andre.
God sommer...
Læs mere om risiko for brand og forholdsregler på