Mestrenes mester på svensk
OPDATERET: Mästarnas Mästare 2010 som det retteligt hedder blev sejlet i CB66 d. 16. – 17. oktober i Båstad lige nord for Kullen. Det danske Mestrenes Mester sejler i Skovshoved d. 30. oktober. Her er det kun vindere i kølbåde der er inviteret.
Alle sejl var sat til, da Mestrenes mester blev sejlet i Båstad, Sverige. Hele38 besætninger sejledemesterskabet, der blev afviklet for fyrretyvende gang.
Hvert år kåres der 49 svenske mestre i sejlads. I to dage har 38 af dem kæmpet i meget let luft.
Kapsejladsen blev styret af Båstad Båt och Segelsällskap (BBSS) og Svenska Seglarförbundet, og var dækket med livespeaker, TracTrac og Twitter.
CB66 var valgt som den båd der skulle sejles i, med vægtgrænsen var flyttet lidt op, og arrangørerne stillede otte både til rådighed. Perfekt valg af båd, til et felt af blandede jolle- og kølbådssejlere. Der blev sejlet på en op/ned bane tæt på land.
Først blev sejlet udtagelsesejladser, derefter finalesejladser. Hver sejlads var planlagt at tage ca. 15 minutter, med dømning på vandet.
Årets Mestrenes Mester 2010 blev C55-sejlerne med Björn Österberg, Viktor Österberg og David Nihlmark, der vandt finalen søndag eftermiddag.
Stefan Rahm, Svenska Seglarförbundets sportschef och forbundskapten, var yderst fornøjet med konkurrencen.
”Det var sjovt at se, at C55-klassen viste hvor skabet skulle stå, en klasse der vokser meget hurtigt og får sejlet meget. ”
Førstepræmien var en check fra Atlantica på 10.000 kr. Hele 8000 fulgte finalesejladsen live på web via TrackTrac.
Se deltagerliste, resultater mm. her: http://www.svensksegling.se/SSFTavlingar/MastarnasMastare/
Meget vind var der ikke.
Mestrenes Mester i Skovshoved
Kabalen er ved at gå op til Mestrenes Mestre den 30. oktober på dansk i Skovshoved. Den sidste invitation til Mestrenes Mestre afleveres på søndag til Match Race DM 2010 vinderen, og det afgøres også i Skovshoved.