Gå til hoved-indhold
Foto: Vallensbæk HavnHavne
Foto: Vallensbæk Havn

Pas på i Vallensbæk og Ishøj Havn - lavt vand

Båd er netop bjærget efter at dybden i havneindsejlingen er reduceret til 1,30 meter i halvdelen af havneindsejlingen.

Af Troels Lykke |

Dybden i havneindsejlingen er reduceret til ca. 1.20 – 1.30 meter i næsten halvdelen af indsejlingens bredde, målt fra den nordlige mole, dvs. Vallensbæksiden.

Den officielle dybde er 3.0 meter.

To af havnens sejlere har just bjerget en sejlbåd, der skulle på sæsonens første tur. Den stod temmelig hårdt på sandet. Køge Bugt måtte vente, lyder det fra Vallensbæk.

"Vi iværksætter en opmåling af den meget store sandbanke, der har lejret sig i vinterens løb, og sammen med Ishøj skaffer vi klaptilladelse og bestiller oprensning," advarer havnechef Tommy Nordfalk fra Vallensbæk Havn.

content-loader
content-loader
content-loader