Gå til hoved-indhold
Tue Pii Korremann med masten, der er seks meter høj. Skroget er fire meter langt, og det er meningen, at båden skal kunne skilles i dele, der ikke vejer over 20 kilo hver. Fotos: Tue Pii Korremann.Kort Nyt
Tue Pii Korremann med masten, der er seks meter høj. Skroget er fire meter langt, og det er meningen, at båden skal kunne skilles i dele, der ikke vejer over 20 kilo hver. Fotos: Tue Pii Korremann.

Vingeformet mast til ny praktisk katamaran

Maskiningeniør Tue Pii Korremann har designet en handy enmandskatamaran, der kan skilles og samles på ti minutter.

 

Af Troels Lykke |

»Meningen er, at katamaranen skal være lettere og billigere end konventionelle glasfiberbåde. Der skal ikke være for mange snore at hive i, og man skal kunne lægge den på taget på et øjeblik,« siger Tue Pii Korremann.

Sidste år startede han virksomheden Watercraft Innovation og håber på at få båden på markedet næste forår. Katamaranen skal veje 85 kilo.

Masten en del af sejlfladen

Det særlige ved selve masten er, at den er vingeformet frem for dråbeformet eller rund. Normalt er vingeformede master ellers uhåndterbare for menigmand på vandet og bliver mest brugt til konkurrencesejlads.

Sejlet har Tue Pii har gjort mere brugervenligt ved at integrere det direkte med den specialbyggede mast.

Fidusen er, at masten er blevet lagt sammen med sejlet som en helhed, som derved gør sejlfladen større.

Derfor blev udfordringen at designe et system, hvor sejlet blev fastgjort til bagkanten og dermed forlængede mastens form, der ville virke i alle vindretninger i modsætning til for eksempel en vindmøllevinge, der bliver konstrueret asymmetrisk for at lave et løft, skriver Ingeniøren.

Alligevel blev det vindmølleeksperter, der kunne bidrage med den nødvendige ekspertise.

»Der er ikke bygget sådan en vingeformet mast før til sejlbåde, kun til vindmøller. Dette er en anden sag, men det har jo været nærliggende at se på andre brancher, der bruger samme typer materialer,« siger Tue Pii Korremann til Ingeniøren.

Derfor fik han fat i materialeforskerne på Risø DTU, som ved hjælp af computersimuleringer fik styr på, hvor mange lag glasfiber der skulle til i masten, og hvilken vej de skulle lægges, når båden blev udsat for forskellige niveauer af vindkraft.

Knækkede den første mast

Afhængig af tykkelsen og placeringen på masten endte det med, at der skulle tre-ti lag til med vekslende fiberretning. Dette blev fastslået, efter Tue Pii Korremann havde knækket den første mast efter en hård test på vandet, fordi fibrene lå forkert.

»En af udfordringerne har været at få sejlet til at lægge sig optimalt i forhold til vingemasten. Derfor har jeg udviklet et system, der sikrer, at sejlet flugter vingemastens profil, og det er ikke så nemt,« fortæller Tue Pii Korremann.

Han måtte hive fat i sine underleverandører og få produceret nogle særlige beslag og sejlpinde, der stopper automatisk, når vinge og mast flugter.

Vingen skal  kunne være fritstående og ustaget, så der er ingen wirer, der holder den fast.

»I nogle sejlretninger kan man få mere ud af sejl, vinge og mast, hvis der ikke er wirer i vejen. Derfor har jeg designet en konstruktion med et kulfiberrør, der kan holde masten frit i luften,« siger han og understreger, at det endelige design igen er kommet efter videnindsamling hos Risø-folkene.

Kilde: Ingeniøren

content-loader
content-loader
content-loader