Gå til hoved-indhold
Drage-sejlerne skal i år sejle DM i Skovshoved, mens VM sejles i Australien til januar. Flere danskere deltagere.Kapsejlads
Drage-sejlerne skal i år sejle DM i Skovshoved, mens VM sejles i Australien til januar. Flere danskere deltagere.

Dragerne træt af vindstille i Middelhavet

”Go local ” for Middelhavet mangler ofte vind. Derfor trænes og sejles nu mere herhjemme. Første Dragestævne er i Hellerup i denne weekend. En hurtig Drage fås for 200.000 kr. på grund af finanskrisen, siger Drage-formand. Se video om en af verdens største one design kølbåds-klasser.

 

Af Troels Lykke |

Seks mandskaber har trænet på Øresund de seneste uger, hvor deres Drager har base i Tuborg Havn i Hellerup.

Og netop Hellerup  Sejlklub  danner ramme om Øresundsmesterskabet 24. og 25. april, hvor svenske sejlere måske deltager, da der i år er Gold Cup i Marstrand i år til juli og det har vækket vores naboer.

Venter på vind i Monaco og Cannes

Omtrent 15 både forventes at deltage i Hellerups stævne. Klassens formand Lars Hendriksen fortæller at de danske Drage-sejlere fremover vil sejle mere i Danmark:

”Mange mandskaber har i foråret siddet og ventet og ventet ved Cannes eller Monaco, fordi vinden har manglet, og i forvejen har vi i Danmark nogle af de bedste sejlere, så vi har valgt at ’go local’, .Desværre har vi været ramt af is på Øresund, så træningen er blevet forsinket,” siger den 44-årige sejler.

Lars Hendriksen fra Kongelig Dansk Yachtklub har imidlertid været på Middelhavet og sejlet italiensk mesterskab, som han vandt blandt 55 både. Og efter Hellerup-stævnet i den kommende weekend, skal flere danskere sejle i Douarnenez sejlvenlige, store bugt i  Atlanterhavet

Senere i maj sejles Henri Lloyd Cup i Rungsted.

Nye folk i klassen får tips

En af de sejlere, som har trænet i Danmark, er Prins Henriks gast Philipp Skafte-Holm, der har trænet med en ny sejler i klassen, Peter Kampmann, tidligere verdensmester i X-99.  Nye sejlere i klassen er også Claus von Bülow og Jan ’Plysser’ Pehrsson.

”Vi har været en del både, der har trænet fart og manøvre på Øresund de seneste uger . en Drage er underrigget og med mange trim-muligheder og det har været dejligt for en gang skyld at kunne give min gamle ven  Peter Kampmann nogle gode råd. Det gælder om at få ham ind i klassen så der bliver nogle flere mestre at slås for, om og imod," siger Philipp Skafte-Holm.

Prins Henrik i Marstrand

"Prins Henriks vigtigste stævne i år bliver Gold Cup i Marstrand i august og for at finde formen er der planlagt en del træningssejladser inden. Interessen for Dragen og særligt for den legendariske White Lady er meget stor for Prinsgemalen.” siger Philipp Skafte-Holm, der sejler i Prins Henriks Drage, fra 1961, der er nyrestaureret.

Sæt en Drage i stand

Faktisk findes der mange Drager i træ og det giver noget specielt til klassen:

Der er en slags intens retro-stemning i klassen, hvor man går op i ældre, flotte både. Faktisk kan man sagtens finde en ældre velfungerende Drage til 100.000 kroner og sætte den i stand og købe sejl for andre 100.000 kroner.

Der er masser af råd at hente fra Drage-sejlere, der gerne giver viden fra sig.  Selvom man har klaret sig rigtig godt i andre klasser tager det et par sæsonner eller 3 før man finder vinderformen i en Drage.

"Der er simpelthen for mange gamle rotter i klassen som, selvom de ikke løber helt så stærkt længere, har den fordel at de kender fælderne og sjældent går i dem - med mindre de er kommet lidt for sent i seng eller fælderne er nye," siger Philipp Skafte-Holm.

200.000 kroner er nok

Drage-formand Lars Hendriksen fortæller, at man på grund af finanskrisen kan finde en kun fem år gammel Drage med trailer til i alt 200.000 kroner. En ny Drage koster cirka 500.000 kroner sejlklar.

En af dem der har købt en ældre glasfiber-Drage er Lars Broen.

”Den er fra 1983 og vi fik sat den i stand  så den i alt  kostede 150.000 kroner.  Vi  synes selv at den sejler lige op med de nye både og vi har da også vundet et par gange”, siger Lars Broen, der  har sejlet Drage i 50 år.

www.dragonclass.dk 

content-loader
content-loader
content-loader