Gå til hoved-indhold
Vinderne til det første DM i Knarr. Foto: Vedbæk SejlklubKapsejlads
Vinderne til det første DM i Knarr. Foto: Vedbæk Sejlklub

Optimismen sprudler i moderne Knarr-klasse

Knarr-sejlerne er ved at vågne op. Nu er de meldt ind i Dansk Sejlunion, og har holdt deres første DIF-DM i Vedbæk, som Frank Berg vandt. 29 både deltog. Vi taler med klassens admiral Tom Carlsen om alu-mast og vægtbegrænsning.

Af Troels Lykke |

Der sker noget i Knarr-klassen. Nu holdes der et rigtigt DM, det er ikke længere en lukket klub.

"Vi har måske været i en tonerose-søvn og vi har nok virket lukket for andre, vi vil meget gerne have nye, yngre kræfter ind i klassen," siger Tom Carlsen i dag til minbaad.dk.

Han er nu admiral for klassen, og har tid til det efter North Sails er forladt til fordel for en pensionist-tilværelse.

Alu-mast og vægtbegrænsning

Tom sejlede nu en 4. plads hjem i Vedbæk i weekenden, hvor hele 29 både deltog, de 28 af dem havde alu-mast på og stort set alle har North Sails på - ikke mindst i top 10.

"Alu-masten gør sejladsen meget tættere. Og vi har også indført vægtgrænse på 300 kilo og det var kun Nicolai Lassen og Søren Persons hold, der måtte undlade at spise så meget før stævnet," siger Tom Carlsen.

På gæstevisit i klassen var blandt andet Jens Christensen, der tog flot bronze og Poul Richard Høj Jensen, der måtte nøjes med 12. plads.

Også Valdemar Bandolowski og Henrik Søderlund var med i stævnet, hvor der blev sejlet fire sejladser om dagen.

DM i Knarr, Vedbæk, 29 både

Guld: Frank Berg, KDY

Sølv: Lars Godtfredsen, KDY

Bronze: Jens Christensen, KDY

Resultater

www.knarr.dk

content-loader
content-loader
content-loader