Gå til hoved-indhold
Selv om EM i Haugesund er aflyst, kommer det nok til at sejles i Skandinavien. Foto: Fiona BrownKapsejlads
Selv om EM i Haugesund er aflyst, kommer det nok til at sejles i Skandinavien. Foto: Fiona Brown

EM for Melges 24 aflyst

Haugesund Seilforening trækker sig som EM arrangør af EM 2011 i Melges 24 klassen efter manglende financiering og samarbejdsproblemer med Melges Norge.

Af katrine bertelsen |

Lige før den internationale Melges 24 klasseorganisations årlige møde, som fandt sted i Berlin i lørdags, havde ledelsen fået besked fra arrangementskommiteen i den norske klub, Haugesund Seilforening om, at klubben må trække sig som arrangør af europamesterskapet i 2011.

Samarbejdsproblemer og mangel på sponsorer

Hvor styringsgruppen i Haugesund Seilforening angiver årsagen bag beslutningen som samarbejdsproblemer med den norske klasseklub, Melges Norway, angiver Melges 24 internationale klasseorganisation årsagen som vanskeligheder med at skaffe sponsorer.

“Styringsgruppen i Haugesund Seilforening har enstemmigt bestemt sig for at afslutte arbejdet med Europamesterskab i Melges 24 med umiddelbar virkning.” Det skriver Haugesund Seilforening på sin hjemmeside, og fortsætter.

“Hovedårsagen bag denne beslutning er samarbejdsproblemer med den norske klasseklub, Melges Norway.”

Melges 24 internationale klasseorganisation skriver på deres hjemmeside, “at situationen er et resultat af problemer med at skaffe sponsorer, på grund af den internationale finanskrise.”

To andre tilbud

I mellemtiden har den internationale klasseorganisation fået to tilbud fra potentielle klubber som kunne tænkes at arrangere et EM. Et af disse alternativer vil give klassen mulighed for at holde arrangementet i den skandinaviske region, noget klasseklubben selv har ønsket i respekt for de nord-europæiske fleets. 

Melges-klassen håber at have en ny arrangør på plads senest d. 6. december.

Læs mere på : www.haugesundseilforening.no

Melges internationale hjemmeside: www.melges24.com

content-loader
content-loader
content-loader