Per Dollerup Mikkelsen stopper hos X-Yachts
Ny chef er atter Lars Jeppesen, der er medejer af X-Yachts sammen med Niels Jeppesen og Birger Hansen, vi netop har talt med.
Det går faktisk godt hos X-Yachts i Haderslev. Firmaet med 130 ansatte sælger både og har en 30 procent større ordretilgang i år end på samme tid sidste år.
Men direktøren hedder ikke længere Per Dollerup Mikkelsen hos X-Yachts. Den 53-årige erhvervsmand og sejler startede som direktør i firmaet 1. februar i 2009.
Birger Hansen forklarer i dag til minbaad.dk:
"Vi følte ikke samarbejdet fungerede godt nok, men det er da ærgerligt for begge parter, men der er no bad feelings mellem os og Per."
Direktør er i stedet Lars Jeppesen, der før har haft posten.
"Den løsning kører vi et år frem. Nu skal vi have ro på linjen og vi kender jo værftet," siger Birger Hansen.
Mød Per Dollerup Mikkelsen, der her fortæller om Xc 42: