Gå til hoved-indhold
De fire medaljetagere til Junior Nordisk Mesterskab; Christina Andersen (Europe, sølv), Lau Zachariassen (Europe, guld), David Sander (Zoom8, sølv) og Lærke Graversen (Optimist, sølv). Foto: Peter Salskov-IversenKapsejlads
De fire medaljetagere til Junior Nordisk Mesterskab; Christina Andersen (Europe, sølv), Lau Zachariassen (Europe, guld), David Sander (Zoom8, sølv) og Lærke Graversen (Optimist, sølv). Foto: Peter Salskov-Iversen

Fire medaljer til NM i Opti, E-jolle og Zoom8

NM i Helsinki. I Europe-jolle vandt Lau Zachariassen og Christina Andersen sølv, mens David Sander fik sølv i Zoom8 og i den store Optimistklasse fik Lærke Graversen også sølv. Men medaljerne manglede ved præmieoverrækkelse. Se nu link til billeder.

 

Af Troels Lykke |

Af Sandeep Sander, forældre:

Nordisk Mesterskab for juniorer 2010, individuelt, er nu afgjort – og Danmark fik 4 præmier med hjem.

I Europe-jolle vandt Lau Zachariassen og Christina Andersen sølv, mens David Sander fik sølv i Zoom8 og i den store Optimistklasse fik Lærke Graversen også sølv.

Der var mange unge danske sejlere som var tæt på podiet. Nogle af dem kan i stedet glæder sig over at Danmark i går til Hold-NM fik guld til piger og drenge i Optimist samt drenge i Zoom8, medens pigerne i Zoom har bronze med hjem.

For alle unge sejlere er det en stor, lærerig oplevelse at komme til udlandet og deltage i internationale mesterskaber. Det gælder også for trænere og forældre, om end de voksne næsten hvert år oplever områder hvor godt kan gøres bedre.

Medaljer manglede

”Det er første gang min søn Rasmus og jeg er til et Nordisk Mesterskab” fortæller Sanne Suvanto-Harsaae, som er født i Finland og dansk gift med bopæl i Vedbæk og fortsætter:

”Med min baggrund kan jeg godt tillade mig at pege på områder som vi skal have kigget på – f.eks. præmier. Det er ikke godt nok når medaljer ikke er klar og der bør være placeringspræmier til hver tredje og erindringspræmier til alle andre deltagere, så de har noget til hylden. Det bør vi straks tage op på Nordisk plan så det kan rettes inden næste år”.

'Beton' kritiserer jury

I år har jury-dømninger på vandet også været et stort emne blandt sejlere, trænere og forældre.

”Det bør være reglen at den sejler der får gult flag forstår hvorfor, at der er god dialog mellem jury og sejlere og at juryen koncenterer sig om at sikre at der sejles efter reglerne. Det er en fallit-erklæring for sporten når medaljefordeling opleves afgjort af jury” siger Finn Beton, som er en yderst erfaren træner og selv sejlerfar og tilføjer:

”måske skal vi se på rekruttering, uddannelse og succeskriterier for jury-medlemmer”. Det er der vist bred opbakning til blandt sejlerfamilier fra hele Norden.

Imens de voksne tænker videre, så skal de unge sejlere fejre et veloverstået NM, uanset resultater.

Men værterne gjorde deres bedste

Helsinki har vist sig fra sin bedste side og værterne har gjort deres bedste.

”Vi takker for indsatsen og glæder os til at komme igen” sagde Kaare K.B. Dahl som var en af holdlederne for Optimisterne.

Når sejlerne kommer hjem er der måske grundlag for at se på hvordan træning og kapsejladser tilrettelægges. Det er værd at bemærke at sidste års danske dominans er afløst af stor konkurrence fra Sverige, Norge og nu også Finland der har høstet mange flotte medaljer denne gang.

”Det har været et kanon oplevelse” siger Christina Andersen som vandt sølv i Europe og suppleres af Lau Zachariassen:

”vi kunne godt have været mange flere i Europe og Zoom8 – det håber vi der kommer næste år”.

VM i Zoom8 i næste uge

David Sander, som har haft en fantastisk sæson skal videre til VM i Zoom8 i Estland i næste uge og siger:

 ”Det har været rigtig spændende og jeg har fået endnu mere lyst til at sejle. Stor tak til trænere og alle andre frivillige som har bidraget, også vores forældre”.

24 danske Zoom8-sejlere deltager ved VM.

Se mere på www.ostd.dk, www.europeclass.dk og www.helsinkisailracing.fi og www.zoom8.dk

Link til billeder fra sejladsen: http://picasaweb.google.com/danskzoom2010/

content-loader
content-loader
content-loader