Gå til hoved-indhold
kransenedlæggelseKort Nyt
UNG-gruppen til Redningsselskapet på Bygdøy var med og nedlagde krans. Foto: Stine Marie Rofeldt © Redningsselskapet

Norge sætter fokus på sikkerhed for lystsejlere

De seneste ti år er 320 mennesker omkommet under lystsejlads. Det blev markeret ved en stor højtidelighed på Honnørbryggen i Oslo i går

Af katrine bertelsen |

Ceremonien var tilegnet de omkomne, men samtidig ønsker man at rette søgelyset på de mange ulykker med lystbåde. Tidspunktet var ikke valgt tilfældigt, da det er nu, de fleste fritidssejlere starter ferien

Næringsminister Trond Giske sagde i sin tale.

”Der er enkelte øjeblikke hvor man træffer livsvigtige valg. På søen forekommer disse øjeblikke ofte. For desværre er det sådan, at selv om teknologi og sikkerhed er blevet meget bedre, så har vi alt for mange ulykker, og alt for mange omkomne på søen den dag i dag.”

Trond Giske understregede, hvor vigtigt det er at få sit duelighedsbevis, og holde sig ædru bag roret.

”Vi ved, at der er en nær sammenhæng mellem alkohol og ulykker. Halvdelen af de omkomne fra fritidsbåde de seneste ti år var påvirkede af alkohol.”

Det er andet år i træk kampagnen ”Klar for sjøen” afholder mindshøjtideligheden. Bag kampagnen står en række for bund, bl.a. Kongelig Norsk Seilforening, Norges Seilforbund, Søfartsdirektoratet, Kystvagten, Røde Kors, og brancheforeningen NORBOAT.

Efter næringsminister Trond Giskes tale, sejlede en konvoj af både ind i havnen og nedlagde ti kranse i søen, en for hvert år.

Kilde: www.nssr.no

content-loader
content-loader
content-loader