Fire af fem Velux 5 sejlere nu i Cape Town
Chris Stanmore-Major kom i mål efter 36 dages sejlads fra La Rochelle til Cape Town, 7.800 sømil. Belgier mangler en uge til mål på første etape. Ole Larsen giver update.
X-41 gast Ole Larsen fra Randers skriver:
Nu hvor de fire første både er kommet i mål i Cape Town, har Cristophe stadig over 2000 sømil til mållinjen.
Han har for nylig passeret ækvator og har nu kurs imod Cape Town. Det er seks dage siden han er kommet med en meddelelse. Jeg tror simpelthen han har travlt med at komme i havn.
Han har vidst fra starten, at han ville komme senere i havn end de andre. Men nu hvor han er den eneste tilbage på vandet, må det klart være et mål at komme til Cape Town så hurtigt som muligt, så han kan nå at hvile sig lidt inden næste etape start.
Næste start 12. december
Hvis han ikke får flere uheld og vejret er lidt med ham, vil jeg skyde på, at han er i havn 3-4. december.
Og ja, jeg håber ikke for ham, at det vil tage længere tid, da han kun vil have cirka en uges tid til næste etape start 12. december, hvor turen går til New Zealand. Hvor de andre har haft mindst tre ugers forberedelse.
Som en tradition står alle de deltagere som er kommet i mål og tager imod på haven, når sejlerne løbende kommer ind.
F.eks. stod Brad og stegte bøffer til Derek, så da han var kommet i havn, var der nygrillet bøffer til ham og hans kone. Jeg synes, det er en god tradition. Det må være en dejlig følelse at blive taget godt imod af ens medsejlere, selv om der er en konkurrence at vinde.
Brad van Liew, Derek Hatfield og Zbigniew Gutkowski tog mod Chris Stanmore-Major i Cape Town.
Derek sov ved autopilot
Solo-havkapsejlads er en hård og til tider meget barsk sport, både for skipper men også for det udstyr og for selve båden.
Derek fra Canada sov langt det meste af ture til Cape Town tæt på autopiloten, pga. af at han kort efter starten havde en fejl på autopiloten, en fejl der heldigvis ikke kom tilbage, men gjorde at han ikke kom i hans køje.
Gutek fra Polen, havde også hans at se til. Det voldsomste var nok, da han fik en flænge i hovedet, hvor han selv måtte have nål og tråd frem.
Men også da han oplevede, at hans udstyr knap kunne holde turen til Cape Town, og til sidst havde han næsten ikke flere sejl, da de andre var gået i stykker.
Havde et ton vand i forskibet
Chris fra England, kæmpede en stor del af tiden med for lidt vind, da han havde taget en lidt anden rute end de andre imod Cape Town.
En morgen kom han ud til rummet, hvor alle hans sejl bliver opbevaret, opdagede han, at der lå ca. et ton vand i rummet og alle sejl lå og svømmede rundt i vandet.
Det er kun lidt af det de oplever ude på det åbne hav - helt alene. Spændende sejlads!
Resultatet 4 af 5 er i mål, La Rochelle - Cape Town, 7.800 smøil
1. Brad fra USA med en sejltid på: 28 dage, 1 time, 51 minutter,
2. Gutek fra Polen med en sejltid på: 31 dage, 6 timer, 3 minutter,
3. Derek fra Canada med en sejltid på: 33 dage, 22 timer, 37 minutter,
4. Chris fra England med en sejltid på: 36 dage, 0 timer, 44 minutter,
Mange sejlerhilsner
Ole Larsen/dansail.com