Gå til hoved-indhold
Dorte O. Jensen ses her tidligere på året. Foto: Mick Anderson for Dansk SejlunionKapsejlads
Dorte O. Jensen ses her tidligere på året. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Dorte O. fik sløj start på Middelhavet

I meget svage vindforhold fik de kvindelige matchrace-sejlere gennemføt 35 matcher i Hyeres på en dag, hvor øvrige OL-klasser kun fik gennemført 2 af 32 planlagte sejladser.

Af Troels Lykke |

Det franske stop på sejlernes World Cup-turné i Hyeres er kendt for at være blæsende, men det var stik modsat i dag, da de første sejladser i årets version skulle gennemføres.

Faktisk var vinden så fraværende, at kun en brøkdel af de over 710 både og over 1.000 sejlere kom i aktion, skriver Sejlunionen til pressen.

Der blev gennemført tæt på fuldt program i matchrace for kvinder, mens det derudover kun blev til en enkelt sejlads for to af de tre indledende grupper i Laser-klassen.

Således må sidste års samlede vindere hos de kvindelige 470-sejlere, danske Henriette Koch og Lene Sommer, vente til i morgen med at starte deres titelforsvar.

En sejr til Dorte O.

De kvindelige matchrace-sejlere var de første i aktion i dag og her var Trine Abrahamsen og besætning første danskere i aktion.

I matchrace er deltagerne inddelt i tre indledende puljer, hvor alle møder alle, og her efter tre sejladser står den danske besætning tilbage med nederlag til franske Leroy, Ruslands Skudina og Anna Tunnicliffe fra USA.

Dorte O.: En sejr - tre nederlag

I den indledende gruppe C blev det til en sejr og tre nederlag til veteranen Dorte O. Jensen, der stiller op sammen med gasterne Helle Jespersen og Annette Strøm. Gevinsten kom i hus mod tyske Silke Halbrock, mens det blev til nederlag mod Spithill (AUS), Groeneveld (NED) og Osborne (NZL).

Specielt den første duel mod australske Spithill blev meget tæt. Her manglede danskerne bare små 20 cm fra at være først over stregen.

Bendix godt i gang

I Laser-klassen kom unge Mads Bendix på vandet sammen med resten af sin indledende gruppe, og han kom godt fra start med en 16. plads i dagens enlige sejlads.

Mandag meldes der om lignende svage vindforhold. Så de kommende dage kan forventes at blive intensive, da der skal sejles hver dag indtil fredag. På den sidste dag sejler de ti bedst placerede både den afgørende finale, hvor placeringerne tæller dobbelt.

Stævnets officielle hjemmeside: http://sof.ffvoile.net/

content-loader
content-loader
content-loader