Gå til hoved-indhold
Schenker A/S er officiel logistikpartner ved  505 World Championship 2010, der til sommer afvikles i Kaløvig ved Århus.Kapsejlads
Schenker A/S er officiel logistikpartner ved 505 World Championship 2010, der til sommer afvikles i Kaløvig ved Århus.

Schenker logistikpartner ved 505 VM

For 3. år i træk indgår Schenker A/S og Sailing Aarhus samarbejde om logistikopgaver ved internationale stævner.

 

Af Troels Lykke |

Schenker A/S er officiel logistikpartner ved  505 World Championship 2010, der til sommer afvikles i Kaløvig ved Århus.

Opgaven vil bestå i at yde logistikrådgivning, vejledning og naturligvis transport­ydelser til de mange internationale sejlere, der forventes at deltage fra europæiske og oversøiske lande som Sydafrika, Australien samt USA’s øst- og vestkyst.

Samarbejdet med Sailing Aarhus er opstået, efter at Schenker A/S i 2008 stod for den hidtil største logistikopgave nogensinde ved en sejlsportsevent i Danmark, da ikke mindre end 220 fabriksnye joller og surfboards skulle fragtes til Århus – og tilbage igen – i forbindelse med ISAF Youth Sailing World Championship.

Hjalp til ved Danish Open

Sidste år varetog Schenker A/S håndteringen af alle logistik­opgaver under Danish Open, en afdeling af World Match Racing Tour 2009, da den professionelle matchrace-elite var på besøg i Marselisborg Havn.

”Vi er meget glade for endnu engang at kunne arbejde sammen med Schenker A/S”, siger Sailing Aarhus’ direktør, Thomas Capitani, og fortsætter:

”Det er en kompliceret og delikat sag at fragte en sejljolle rundt om den halve jordklode, og elitesejlerne, der kommer til Danmark for at kæmpe om verdensmestertitlen, forventer, at deres både kommer frem til Danmark i samme stand, som da de blev sat i containeren derhjemme – og ikke mindst det samme, når båden skal tilbage igen”.

Logistik i trygge hænder

”DB Schenker er en professionel, erfaren og global partner, der formår at yde en dør til dør-løsning for vore gæster samt sikre, at bådene ankommer hurtigt og præcist. Det er et væsentligt succeskriterium for sejlernes deltagelse ved VM her i Århus og derfor også et væsentligt succeskriterium for os som arrangører. Med DB Schenker som partner kan vi trygt glemme alt om logistikopgaven og koncentrere os om at organisere selve eventen”, siger Thomas Capitani.

Win-win for Schenker

Poul Skovgaard, marketingchef hos Schenker A/S:

 ”Vi er stolte over at blive valgt som partner for endnu en verdensomspændende sejlsports­begivenhed. Vor dedikerede organisation DB SCHENKERsportsevent består af medarbejdere verden over med mangeårig erfaring fra store sportsbegivenheder – med de Olympiske Lege som kronen på værket. Samarbejdet med Sailing Aarhus er dét, som på nudansk hedder en ”win/win-situation”, hvor vi i fællesskab sikrer professionel afvikling af endnu en stor international sportsbegivenhed på dansk grund.”

100 besætninger

Mere end 100 besætninger fra fem verdensdele forventes at deltage i 505 World Championship 2010. Der sejles fra Kaløvig Bådelaug den 25. juli-5. august 2010, og stævnet arrangeres af Sailing Aarhus i tæt samarbejde med Sport Aarhus Event og Sport Event Denmark.

Læs mere på 505worlds2010.com

content-loader
content-loader
content-loader