To mand over bord i Australien
Ludde Ingvall’s 27-meter Yuuzoo er udgået af Sydney Hobart. To mand røg i et frådende hav med et sejl i 20-25 m/sek. Se video.
Greg Homan og Will Mueller røg over bord på Yuuzoo i Bass Strædet syd for Sydney.
De holdt fast i et forsejl, som blev blæst over bord o 10-25 m/sek. og store bølger, men efter 15 minutter blev de samlet op igen, skriver seilas.no.
90 fods Yuuzoo hed tidligere Nicorette og den sejler med svingkøl.
Båden tog siden 10.000 liter vand ind i den 27 meter båd så al elektronik gik ud, fortæller den finsk fødte skipper Ludde Ingvall.
Brækkede arm?
Nick Athineos’ Dodo sejlede mod Eden for at droppe en mand, der muligvis har brækket en arm. Båden udgik dog ikke af sejladsen, lyder det i en pressemeddelelse.
Andre både kæmper med et ødelagt styresystem.
10 ud af de 87 både er udgået. Wild Oats XI fører sejladsen ifølge racetrac har båden 159 sømil til Hobart.
Racetrac: rolexsydneyhobart.com/yacht_tracker.asp
Stævnesite www.rolexsydneyhobart.com
Yuuzoo er på 90 fod.
Wild Oats fører sejladsen.