Gå til hoved-indhold
I processen med taskerne fra grünBAG indgår eks. anvendelse af mylarfolier, kulfiber og kevlar.Kort Nyt
I processen med taskerne fra grünBAG indgår eks. anvendelse af mylarfolier, kulfiber og kevlar.

grünBAG nu med dansk sejldug

grünBAG udvider med Elvstrøm-sejl i produkterne. "Det er tasker, punge og kosmetiktasker med god 'karma'," fortæller Anne Willer Kold fra firmaet i Århus.

Af Troels Lykke |

grünBAG udvider deres brug af materialer og anvender nu også sejl til deres produkter.

grünBAG har indledt et nyt samarbejde med Elvstrøm Sails A/S i Aabenraa, hvor aflagte sejl samt afklip fra sejl-produktionen ikke længere destrueres, men i stedet bliver genanvendt til produktion af unikke og yders iøjnefaldende tasker.

Efter netop at have rundet de 2 år, har grünBAG valgt at udvide deres materiale-grundlag, så det ikke kun er fejltrykte reklamebannere, biografbannere samt afklip fra presenningsproduktion, men nu også brugte sejl og afklip fra sejl-produktionen fra den danske sejlproducent Elvstrøm Sails A/S, der bliver lavet til lækre tasker, punge, kosmetiktasker mm.

God karma

”Vi har arbejdet på denne nye linje af produkter i noget tid nu, og vi er derfor utrolig glade for endelig at kunne introducere disse nye sejl-produkter for vores kunder. De nye materialer åbner op for nogle helt nye anvendelsesmuligheder og produktudtryk, og vi er både stolte af og tilfredse med at have fundet denne unikke mulighed for at kunne genanvende disse spændende ”spildmaterialer”, som er blevet til en række nye produkter, hvor det visuelle udtryk og historien bag produktet går op i en højere enhed. Kort sagt – tasker med god ”karma” udtaler den stolte direktør Anne Willer Kold.

Også EPEX-sejldug

Udover de hvide letgenkendelige sejl har grünBAG fået lov at anvende de små stumper, der bliver tilovers, når Elvstrøm Sails A/S producerer deres højteknologiske og velkendte EPEX (membran sejl), som bliver lamineret sammen på store komplicerede vakuum borde.

"I processen indgår eks. anvendelse af mylarfolier, kulfiber, kevlar og andre spændende materialer. Elvstrøm Sails A/S er den eneste sejlmager som råder over denne teknologi i Danmark, Det er velkendt, at EPEX sejlene er yderst effektive på vandet, men nu danner de altså også basis for nogle spændende ”biprodukter” i form af super seje tasker, som alle er fuldstændig unikke," forklarer fortæller Anne Willer Kold.

Se mere på www.grunbag.dk

 

content-loader
content-loader
content-loader