Gå til hoved-indhold
Her er Team Wibroe i Frederikshavn i 2008 til Danish Open. Foto: Per HeegaardKapsejlads
Her er Team Wibroe i Frederikshavn i 2008 til Danish Open. Foto: Per Heegaard

Wibroe skriver hjem efter to sejre og et nederlag ved grade one

Så er Wibroe Sailing Team taget sydpå, nærmere betegnet Spanien, endnu nærmere betegnet Calpe.

 

Af Troels Lykke |

Peter Wibroe, skipper fra KDY i Skovshoved, skriver på Facebook:

Vores allesammens skribent, ven, taktiker, globetrotter og verdensmand Jeppe Bo er desværre ved at finde sig selv et sted i Sydamerika, så I må derfor nøjes med jeres næstbedste forfatter og ven, skipper Peter Popp.

Stævnet er et grade 1 og vi sejler i den noget krævende båd TOM 28. Der er en god håndfuld af de stride navne med, så det bliver helt sikkert nogle spændende og udfordrende sejladser.

Holdet består denne gang af skipper Peter, Guhle på storskødet, Hugge oppe foran og sidst men absolut ikke mindst Kristian Kvid på noget lækkert trim.

Dagen i går stod på god træning i en let brise, sol og 24 grader. I dag skulle slaget så slås, vi lagde hårdt ud med sol og ingen vind...

Slog to hold

Senere da vinden kom, fik vi sejlet 3 gode sejladser, hvor vi præsterede at vinde 2 af dem mod Marinho og Ainslie, hhv. nr 19 og 11 på verdensranglisten.

Desværre kunne vi ikke holde ranglistens nr. 5 bag os trods gode takter fra vores side.

Alt i alt en god, tilfredsstillende dag. Vi er trygge med vores opsætning, trim og taktik, så vi er opsatte på at fortsætte den gode rytme.

Peace out

Peter

content-loader
content-loader
content-loader