Gå til hoved-indhold
ContenderKapsejlads
Billedtekst: Bjarke Johnsen med sejlnummer 7, har sejlet sig op til en 2.plads.

To danske både i top til EM for contender

Bjarke Johnsen og Søren Andreasen ligger på en anden- og fjerdeplads efter gårsdagens sejladser.

Af katrine bertelsen |

Let vind før søbrisen satte ind afgjorde gårsdagens første sejlads til EM for Conteder i La Rochelle, Frankrig. Bjarke Johnsen har sejlet en meget stabil serie, med en anden- og fjerdeplads i onsdagens to sejladser. Bjarke Johnsen ligger nu nummer to, med ni point til den førende båd med italieneren Andrea Bonezzi ved roret.

Andrea Bonezzi kom slet ikke med i dagens første sejlads, der blev sejlet i sølle i 2-4 m/sek. Italieneren endte som nummer 55 i den sejlads.

Men da der nu er sejlet seks sejladser kan den dårligste trækkes fra, hvilket placerer Andrea Bonezzi på en førsteplads.

Søren Andreasen sejlede en 18. og en fjerdeplads ind onsdag, og ligger nu samlet nummer fire.

Henning Wemuth blev 20 og 44, og ligger på en samlet 30. plads, hvilket ikke er så dårligt i et felt på 90 både,

Bo Petersen fik gennemført to sejladser i onsdag, og kunne notere placeringer som hhv. nummer 11 og 52. Det rækker til en samlet placering som nummer 61.

Der startes igen i dag torsdag kl. 13, før søbrisen. Så der er stadig mulighed for forskydninger i toppen.

Se hele resultatlisten her:

www.srr-sailing.com

content-loader
content-loader
content-loader