Gå til hoved-indhold
Arkivfoto af Drager.Kapsejlads
Arkivfoto af Drager.

Bendix fra Kiel: Det gik galt i fjerde sejlads

Drage-sejlerne Jesper Bendix, Jesper Bauengaard og Lars Christensen førte længe Kielerugen, men måtte nøjes med andenplads i deres Royal Dragon med North Sails på. Interview.

Af Troels Lykke |

46-årige Jesper Bendix har før vundet Kielerugen, men det var i Folkebåd. Denne gang var Fredericia-sejleren yderst tæt på, at vinde i Dragen.

Trioen der også talte det nye DS-bestyrelsesmedlem Jesper Bauengaard og Lars Christensen førte efter de lagde ud med to førstepladser og en sjetteplads.

"Det var noget pis i fjerde sejlads for at sige det lige ud, der laver vi en 13. plads blandt de 24 både, men vi taber hovedet. Vi kunne godt have vundet stævnet, men det gode ved det er, at der er tre nationaliteter blandt de tre første og en belgier, der normalt sejler Snipe, gik hen og vandt," siger Jesper Bendix til minbaad.dk.

"Vi er godt tilfreds med vores North Sails, de er all round og vores Royal Dragon fra Vejle er rigtig god, da dørken er høj, så selvom du sidder på dørken, så kan du stadig se ud på banen," forklarer Jesper Bendix.

Skrappe dommere

Han var i øvrigt impoeret over dommerne i Kiel, da de flyttede banen hen hvor der er vind, så H-bådene og Dragerne fik seks sejladser, så der var fratrækkere. I Kielerugen var der aldrig over 6 m/sek. for Dragerne.

Jesper Bendix næste stævne bliver til Gold Cup i Marstrand i juli, hvor han skal sejle på en svensk båd.

Jesper Bendix.

dragonclass.dk/

content-loader
content-loader
content-loader