Gå til hoved-indhold
Her ses Dorte O. Jensen på Mallorca. Foto: Mick Anderson for Dansk SejlunionKapsejlads
Her ses Dorte O. Jensen på Mallorca. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Meldgaard i front

De danske OL-sejlere kom godt fra start ved World Cup-regatta på Mallorca. Lotte Meldgaard i matchrace, 470-pigerne og Alberte Holm Lindberg i Laser Radial er med fremme. Se video med danskerne.

Af Troels Lykke |

Den første dag af det stort anlagte spanske olympiske regatta, Princess Sofia Trophy, blev præget af meget svag og til tider springende vind.

Det betød blandt andet, at en sejlads måtte annulleres i Laser Radial-klassen, fordi den trak så meget ud, at den overskred den maksimale tidsgrænse.

I den enlige, tællende sejlads blev Alberte Holm Lindberg bedste dansker, da hun krydsede målstregen som nr. 10, hvilket nu også er hende samlede placering.

I matchrace blev det også til en rigtigt langtrukken dag, og de sidste matcher blev først afgjort da solen lige netop var forsvundet bag de nærliggende bjerge. Her markerede holdet anført af rutinerede Lotte Melgaard sig stærkt med fire sejre i træk i den indledende gruppe C.

I gruppe A blev det til tre matcher til tilbagevendte Dorte O. Jensen, hvilket gav en sejr og to nederlag.

Kunne blive dyrt
Hos de kvindelige 470-sejlere ligger Henriette Koch og Lene Sommer på den samlede 9. plads efter dagens to sejladser. ”"Det har været en okay dag taget i betragtning, at det var svære forhold. Det kunne være blevet en rigtig dyr dag pointmæssigt, men det endte det ikke for os,"” sagde Henriette Koch.

For den unge windsurfer, Lærke Buhl-Hansen, bød førstedagen på et lille forskud på hendes 18-års fødselsdag på tirsdag. Efter placeringerne 17 og 23 ligger hun nr. 20 i det 41 mand store felt, og det gør hende til bedste dansker windsurfer lige foran landsmandinden Bettina Honoré.

Den fornemme start kom lidt bag på Ungdomslandsholds-sejleren. ”

"Jeg synes, det er gået over forventning i dag. Jeg har aldrig sejlet i et så stort felt før, så jeg havde bare håbet, at jeg kunne undgå at være en af de 5 sidste. Men det var også lige mit vejr i dag,” forklarer hun om dagens meget lette brise.

Bettina Honoré kigger formentlig meget mere frem mod tirsdagens omslag i vejret.

"Jeg synes, det har været en meget svær dag i dag med bølger og næsten ingen vind. Men jeg laver desværre også nogle dårlige taktiske valg i løbet af dagen, og det bliver man straffet for,"”lyder den ærlige vurdering.

Lærke Buhl-Madsen, Kaløvig. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Danske placeringer

470 damer
9. Henriette Koch og Lene Sommer (begge KDY), 23 p.

470 herrer
92. Nicolas Brandt Hansen og Jacob Ege Friis (Kaløvig Bådelaug), 48 p.

49er
16. Simon Karstoft (KDY) og Søren Hansen (Århus Sejlklub), 17 p.

23. Emil og Simon Toft (begge Skive Sejlklub), 26 p.

24. Allan Nørregaard (Kolding Sejlklub) og Peter Lang (Fredericia Sejlklub), 26 p.

36. Niels Joachim Gormsen (Yachtklubben Furesøen) og Anders Halsteen Thomsen (KDY), 35 p.

Laser
19. Michael Hansen (Fredericia Sejlklub), 27 p.

61. Thorbjørn Schierup (Kaløvig Bådelaug), 63 p.

75. Magnus Kældsø (Svendborg Sunds Sejlklub/ Oure), 75 p.

88. Mads Bendix (Fredericia Sejlklub), 83 p.

Laser Radial
10. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/ Fredericia Sejlklub), 10 p.

21. Sara Gunni (Skovshoved Sejlklub/ KDY), 21 p.

24. Maiken Foght Schütt (Horsens Sejlklub/ KDY), 24 p.

32. Anne-Julie Schütt (Horsens Sejlklub), 32 p.

36. Cathrine Hall (KDY/ Oure), 36 p.

43. Louise K Christensen (Frederikssund-Marbæk Juniorsejlcenter/ KDY), 43 p.

69. Anne-Marie Rindom (Horsens Sejlklub), 69 p.

Matchrace, kvinder
Lotte Meldgaard (KDY/ Skovshoved Sejlklub), 4-0

Dorte O. Jensen (Oure), 1-2

Trine Abrahamsen (Skovshoved Sejlklub/ KDY), 0-4

Susanne Ward (KDY), 0-4

RS:X damer
20. Lærke Buhl-Hansen (Kaløvig Bådelaug), 40 p.

21. Bettina Honoré (Hellerup Sejlklub), 44 p.

30. Katrine Jensen (Snaptun Vejle/ Hellerup Sejlklub), 58 p.

RS:X herrer
55. Kim Braad Carlsen (Sejlklubben Køge Bugt), 112 p.

60. Christian Rindom, 119 p.

Sådan kan man følge danskerne... Hver dag i løbet af stævnet vil der være live dækning af de danske sejlere på Dansk Sejlunions hjemmeside på www.sejlsport.dk/Direkte.

Man kan også finde opdateringerne på Twitter på http://twitter.com/dansksejlunion

Desuden bliver der lagt opdateringer ud på Sejlerlandsholdet side på Facebook. Søg efter 'Sejlerlandsholdet'. www.trofeoprincesasofia.org

Resultatlister: www.trofeoprincesasofia.org/result.php

content-loader
content-loader
content-loader