Tryghed for nye sejlere
Tryghed for nye sejlere i sejlklubben er titlen på en ny bog fra Dansk Sejlunion med 12 sider, fulde af gode ideer til unges introduktion i sejlklubben.
Det er en meget positiv udfordring, at modtage nye sejlere i klubbens junior-/ungdomsafdeling. Men det er vigtigt, at sejlerne og deres forældre bliver taget godt imod.
Der skal mere til
Det er ikke nok at sige ”hej og velkommen”, for derefter at sætte de nye sejlere ned i nogle tilriggede joller, give dem en kort introduktion og skubbe dem ud fra jollebroen.
En for kort tilvænningsperiode ender alt for ofte med, at sejlerne stopper, og instruktøren bag efter siger til sig selv: ”Nå, sejlads var ikke noget for dem”. Sådan bør det ikke være…
Bogen indeholder information om forplejning, påklædning og beskrivelse af 11 gode lege og øvelser, som giver nye sejlere en god oplevelse af deres nye fritidsinteresse.
Bogen kan fås hos Dansk Sejlunion: http://sejlsport.dk/sw45104.asp