Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Team Mirsky fra Australien fører i Calpe.

Lækker anden dag for Wibroe Sailing Team

En god nats søvn og vi var klar til dagens 6 sejladser, skriver Philip Guhle fra Team Wibroe, der er til matchrace i Spanien, hvor Team Ebler også er med.

 

Af Troels Lykke |

Gast Philip Guhle skriver fra Calpe, Spanien:

Vi lagde hårdt ud og efter en god sejr i første sejlads skulle vi sejle imod verdens ranglistens nummer 2, Torvar Mirsky.

Sejladsen gik rigtig godt, vi fik en god start med en rød straf til Mirsky der efterfølgende satte båden i 6 gear og ved sidste topmærke endnu en gang demonstrerede hvorfor han ligger nummer 2.

Det resulterede i en tabt sejlads, men samtidig en tro på, at vi har massere af fart og kan lave gode starter. For det kan vi!

I de næste mange sejladser blev der arbejdet hårdt og WST fik taget nogle rigtig gode skalpe (ha ha, vi er i Calpe..!), deriblandt den højst rangerede danske sejler, Mads Ebler og besætning.

Alt i alt en rigtig god dag med et slutresultat på 6 vundne og 3 tabte og en sikker plads i kvartfinalen, hvor det ser ud til vi skal møde Björn Hansen der vandt stævnet sidste år.

Dermed har vi allerede levet op til vores seatning, og det ser ud til at vi kan meget mere end det... Nej, hvor bliver det spændende imorgen (i dag), hvor vi nok tager hul på de afgørende kvartfinaler.

More to come - Hurra!

Kristian Kvid, Phillip Guhle, Jonas Hviid og Peter Popp (Wibroe)

Stilling efter dag 2

MRT – Torvar Mirsky AUS 8-0
French Match Racing Team – Damien Iehl FRA 8-0
Team Proximo – Ian Ainslie RSA 3-6
Team Onboard – Bjorn Hansen SWE 6-2
Team Synergy – E. Neugodnikov RUS 1-8
Seth Sailing Team – Alvaro Marinho POR 2-8
Wibroe Sailing Team – Peter Wibroe DEN 6-3
Dangerous But Fun – Michele Perris MON 4-5
Full Metal Jacket Racing – William Tiller NZL 2-8
Team Iberola – Manu Weiller ESP 4.5-5
Mads Ebler DEN 2-8
PA Morvan FRA 9-2

content-loader
content-loader
content-loader