Gå til hoved-indhold
AluGuard 9,3 Full Cabin og er denne uge blevet testet på Faaborg fjord i de kolde forholdKort Nyt
AluGuard 9,3 Full Cabin og er denne uge blevet testet på Faaborg fjord i de kolde forhold

Tuco leverer første Politibåd

Se issejlads da Tuco Marine Aps tester første fartøj, der er specielt designet og udrustet til politiet.

 

Af Troels Lykke |

Fartøjet som er bygget hos Tuco i Faaborg er en AluGuard 9,3 Full Cabin og er denne uge blevet testet på Faaborg fjord i de kolde forhold, som den nu isdækkede fjord kunne tilbyde.

AluGuard 9,3 Full Cabin udmærker sig, til forskel for sine søstre i Tuco´s AluGuardserie af professionelle fartøjer, ved at have en fuld og beskyttende kabine til brugerne. Så tests kunne gennemføres under meget bekvemme forhold trods det kolde vejr.

Mere end 40 knob

Båden til politiet er udrustet med 2x225hk påhængsmotorer og er derfor i stand til at sejle mere end 40 knob, når jagten på kriminelle sætter ind på Donaufloden, som bliver bådens hovedsejladsområde.

Båden skal udover politimæssige opgaver også anvendes til told- og vagtopgaver. Den er derfor udstyret med både radar og dobbelt VHF installation for optimal kommunikation.

Båden er på grund af dens oprigning til politibåd udrustet med såvel blå advarselsblik, sirene samt div. sikkerhedsudstyr, herunder båre og AIS for identifikation af fartøjet.

Aircondition og oliefyr

Specielt til denne ordre er båden også udrustet med elektrisk ankerspil og såvel airconditioning og oliefyr, så den er komfortabel under alle forhold.

”Det er for os en meget betydningsfuld ordre at have vundet, idet vi med bådens brug hos politiet i centraleuropa får bragt os selv og vores produkter i spil til fremtidige ordrer fra området” udtaler Direktør Jonas Pedersen, Tuco Marine Aps.

”Aluguardserien af fartøjer, viser sig endnu engang at blive foretrukket af de professionelle brugere, ligesom vi så det med vores seneste leverance af en Aluguard til redningsstationen i Sønderho på Fanø, hvor man også har taget virkeligt godt imod vores produkt” supplerer Jonas Pedersen. ”Nu vil vi bruge denne båds placering i Europa til at udbygge de kontakter og forhandlere af AluGuard-bådene vi allerede har til et endnu større og bedre netværk til gavn for vores virksomhed” slutter Direktøren.

Efter de veloverståede tests i Faaborg er båden nu kørt til Bratislava, hvor den skal i brug så snart isen igen tillader sejlads i Donaufloden.

tuco.dk

content-loader
content-loader
content-loader