Gå til hoved-indhold
Diverse

Morder melder medier til politiet for billeder af båd

Flere medier kan havne i retten for krænkelse af den private ejendomsret, fordi de i forbindelse med sagen mod den nu morddømte John Knudsen tog – eller viderebragte - billeder om bord på mandens båd, det skriver Politiken.

Af Troels Lykke |

En journalist fra Syddanske Medier tog således en stribe billeder ombord på den nu mporddømtes båd, men der var ikke på forhånd søgt tilladelse til dette.

Og det har nu fået John Knudsens forsvarer, Stig Jørgensen, til at melde JydskeVestkysten og jv.dk, der sorterer under Syddanske Medier, til politiet.

Også ekstrabladet.dk og nyhederne.tv2.dk kan havne i fedtefadet, fordi de bragte billederne på deres hjemmesider. Medierne har, mener forsvareren, uberettiget skaffet sig adgang til et fremmed hus, ligesom de har krænket privatlivets fred ved at videregive de famøse fotos.

Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at medierne taber sagen, men Syddanske Mediers chefredaktør, Peter Orry, tager foreløbig sagen roligt.

- Jeg tager anmeldelsen helt roligt. Skulle vi ende i en retssag, gør det ikke noget, at det er mod en af de mest bestialske mordere i Danmark i mange år, siger han til jv.dk.

politiken.dk

content-loader
content-loader