Gå til hoved-indhold
Mon ikke skoleskibet Danmark kommer til Esbjerg i 2014. Foto:skoleskibet-danmark.dkDiverse
Mon ikke skoleskibet Danmark kommer til Esbjerg i 2014. Foto:skoleskibet-danmark.dk

Tall Ships’ Race til Esbjerg

I 2014 vil op imod 100 af verdens største og flotteste sejlskibe lægge til i Esbjerg Havn. Esbjerg er netop blevet udpeget som værtsby for The Tall Ships’ Race.

Af katrine bertelsen |

Da Esbjerg var værtshavn i 2001 lød besøgstallet på godt halv million mennesker. Foruden 2001 har Esbjerg også lagt havn til i kapsejledsen i 1993. Begge gange under navnet Cutty Sark. I dag hedder løbet The Tall Ships’ Race.

I 2014 vil op mod 90 sejlskibe dyste på en strækning, som starter i Harlingen i Holland den 3. juli, forsætte til Fredrikstad og herefter Bergen i Norge og slutte i Esbjerg, hvor skibene kan opleves i tidsrummet mellem lørdag den 2. august til og med tirsdag den 5. august.

”Vi er meget glade for, at dommerkomiteen har udpeget Esbjerg som værtshavn For The Tall Ships’ Race i 2014. Der er ingen tvivl om, at The Tall Ships’ Race hører til blandt de flotteste og største arrangementer, vi har været vært for i Esbjerg, og derfor har vi også arbejdet aktivt på igen at få dette verdenskendte arrangement til Esbjerg.” Siger Johnny Søtrup, der er borgmester i Esbjerg Kommune.

Formålet med The Tall Ships’ Race er at uddanne og udvikle unge mennesker af alle nationaliteter gennem sejltræning. Langt størstedelen af de flere tusind søfolk der i 2014 lægger til kajs i Esbjerg Havn vil være mellem 15-25 år.

content-loader
content-loader
content-loader