Radichs nye tjekkede site
Tidligere America's Cup-sejler Jesper Radich har smidt første blogindlæg på sit nye website. Tilmeld dig nyhedsbrev, det har vi gjort.
Velkommen til min nye blog, skriver Jesper Radich på Jesperradich.dk
Formålet med den er dels at have et online kontaktpunkt for dels min konsulent virksomhed Radich Layline, hvor nyheder, projekter og andet vil blive præsenteret – og hvor interesserede kunder og virksomheder kan finde kontakt og se hvad jeg kan tilbyde.
Dette gælder også danske og udenlandske sejlerhold, der gerne vil have en professional sejler “med på holdet”.
Læs eller skriv endelig
Læs mere her og skrive eller ring endelig – så kan jeg komme forbi med gode råd, står for coaching af teamet og/eller deltage i en eller flere sejladser.
Der er selvfølgelig også et gallery – både med tilbagekig og nyligt opdatere billeder.
Yderligere vil websiten også præsentere og reklamere for sponsorne i mit kommende sejlsportsteam… mere om det senere.
Min plan er, at jeg desuden vil bruge bloggen til jævnlige opdateringer fra sejlerverdenen, med billeder, historier og andet interessant.
Artikler om trim
Jeg har tænkt mig, over tid, at poste forskellige artikler omkring trim og setup af forskellige bådtyper og ikke mindst beskrivelser og mine analyser af forskellige sejladsområder.
Dels fra mine eksisterende noter og efterhånden, som jeg møder dem i sæsonens løb.
Der vil med tiden blive oplistet en række temaer, som giver overblik over de forskellige emner her på bloggen. Klik på et tema, og de tilhørende indlæg vil dukke op.
Abonner på seneste indlæg
Så klik endelig forbi ved lejlighed – der kan også abonneres på seneste indlæg via email og andet teknisk lir, skriver Jesper Radich på hans nye site www.JesperRadich.dk
Jesper Radich bor til dagligt i Helsingør, hvor han er gift og har to børn.