Gå til hoved-indhold
Månen er normalt 384.405 km fra jorden men i øjeblikket er den 50.000 km tættere på. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
Månen er normalt 384.405 km fra jorden men i øjeblikket er den 50.000 km tættere på. Foto: Katrine Bertelsen

Ultralav vandstand i Øresund

En hidtil uset effekt af den hårde vinter i kombination med, at månen er tættere på jorden end i mange år, giver meget lav vandstand i Øresund og Østersøen, siger DMI. Aflysning af kapsejladser?

Af katrine bertelsen |

En sideeffekt af den hårde isvinter, kombineret med det faktum at månen befinder sig ekstremt tæt på jorden, betyder at vandet fosser ud af Øresund. Det vil sandsynligvis fortsætte i flere måneder endnu.

Der er reel fare for, at forårets kapsejladser i Øresunds- og Østersø-området må aflyses på grund af for lav vandstand.

”Månens påvirkning af vandstanden er velkendt, og da den pt er meget tæt på jorden betyder det, at tidevandsforskellene bliver ekstreme i de kommende måneder."

Det siger Meteorlog ved DMI, Emilio Fantasmagori til minbaad.dk og fortsætter. "Det kan betyde at flere havneindløb i Øresund og Østersøen kan få så lav vandstand, at flere både kan opleve at stå på grund i havneindløbene.”

”Denne effekt er forstærket af den iskolde vinter, hvor kulde og is har skabt ubalance i saltkoncentrationen, hvilket betyder at vandet fosser ud af Øresund og Østersøen.”

Aflyste kapsejladser

Foråret har traditionelt en masse kapsejladser på programmet. Men det usædvanlige vejrlig betyder formentlig at flere må aflyses, fordi vandstanden sandsynligvis vil være for lav til at man kan komme ud af havnen.

”Man kan ikke forvente, at alle forårets kapsejladser kan gennemføres, specielt ikke i forbindelse med fuldmåne – der er ganske enkelt ikke nok vand i Øresund,” slutter Meteorlog ved DMI, Emilio Fantasmagori.

content-loader
content-loader
content-loader