Gå til hoved-indhold
Frank Berg sejlede VM i sin glasfiber-Drage og tog VM-bronze. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Frank Berg sejlede VM i sin glasfiber-Drage og tog VM-bronze. Foto: Troels Lykke

Frank Berg: Dragen er flottest

Hvorfor sejle i en tung Drage? Svaret er enkelt mener Frank Berg fra Hellerup: Båden er utrolig smuk og sejler fremragende.

Af Troels Lykke |

-Dragen er nok den aller flotteste båd på vandet, linjerne passer til bådens længde, fribordet er lavt og man sidder helt tæt på vandet. Samtidig føles den lækker at sejle, for Dragen er i balance og man skal ikke sidde og hive i roret, hvis det blæser på kryds og så er noget at lave til alle tre mand, især når man sejler med spiler i 25 m/sek. for det kan Dragen også fordi den har en fladbundet stævn så den ikke dykker, siger Frank Berg til BådNyt, der er på gaden med et portræt af Hellerup-sejleren i serien Mig og min båd.

I janauar vandt Frank Berg VM-bronze i Dragen i Melbourne med sine gaster Søren Kæstel og Søren Holm, efter en flot slutspurt med førstepladser blandt 71 Drager.

Frank Berg fortæller videre:

-Klassen er jo udbredt i hele verden og Drage-sejlere bruger al deres ferie på at sejle, ingen kan holde ud og ligge otte dage på en strand, vi vil hellere dyrke vores idræt og klassen er altid festlig, siger Frank Berg, der blandt andet har sejlet Drage i Åland, Tallinn, Irland, Skotland, England, Uruguay, Portugal, Cannes, Nice og St. Tropez.

Mange trimmuligheder

Grunden til at Dragen er Frank Bergs foretrukne skyldes at den har så mange trimmuligheder. 

Vantene kan rykkes frem og tilbage under sejladsen. Derudover findes der en masteskubber og man kan vælge sin egen strut-type i toppen af masten

Manden, der har vundet DM ti gange de sidste 13 år, har tre Drager at vælge imellem.

En glasfiber, som han i sin tid købte med OL-guldvinderen Poul Richard og verdensmester i Drage og for få år siden købte Frank Berg Dragen Maj-Britt fra 1962.

Den anden Drage Lady Ann i træ, købte han få måneder efter i Tyskland. Båden fra 1961 havde tilhørt Kong Konstantin. Og begge Drager i træ er bygget ved Kolding af det respekterede værft Petersen Thuesen.

-Jeg er meget til sejlbåde, hvor lakken skinner og jeg bruger kun træbådene om sommeren, siger sejleren, der er medlem af Hellerup Sejlklub og KDY. Frank Bergs træbåde er også hurtige, således har han vundet i alt fem danske mesterskaber i dem til sammen.

Opkaldt efter Frank Sinatra

Alle bådene, som Frank Berg har haft gennem tiderne har tallet 66 i sejlet, således har Knarren DEN 66 stående og Dragen DEN 266 i sejlet og en ny OK-jolle han også samme nummer.

Da han havde Starbåd var sejlnummeret 7666. Mange af bådene hedder My-Way og grunden til det er simpel.

Frank Bergs far var nemlig ven med Frank Sinatra, der lavede sanen My-Way. Og Hellerup-sejleren har også derfor fået sit fornavn efter den berømte sanger. Simpelt, men sandt.

Læs hele artiklen i BådNyt på gaden

Frank Bergs glasfiber-Drage fra 1989 var ældst til VM, men også hurtigst i de fire sidste sejladser.

Frank Berg, Søren Holm og Søren Kæstel kunne gå på vandet i Melbourne. De vandt VM-bronze uden først at have sejlet australsk mesterskab.

content-loader
content-loader
content-loader