Fysikkens betydning for e-jollesejlere i hårdt vejr

Rie Buchardt Christiansen læser Idræt på Københavns Universitet og skriver her i foråret bachelorprojekt om e-joller.

Hendes projekt vil bestå af en arbejdskravsanalyse af e-jollesejlads samt en kapacitetsanalyse af hver enkelt sejler, der ligger top 20 på den nuværende rangliste og som har valgt at deltage i projektet.

Formålet med mit bachelorprojekt er at undersøge hvor meget de bedste danske e-jollesejlere udmattes ved kryds i over 7 m/s, og i hvor stor grad deres kondition samt styrke har indvirkning på udmattelsen, fortæller hun til minbaad.dk.

Resultatet kan herefter sammenholdes med resultater fra kapsejlads i hård vind for herved at kunne identificere hvor stor indvirkning en god fysisk form har på sejlads i vind.

Projektet består af forskellige fysiske tests.

1.      Den første er en VO2max-test (maksimal iltoptagelse) på løbebånd. Denne test viser hvilken kondition (iltoptagelse ved forskellige hastigheder, maksimal iltoptagelse, kondital) den enkelte sejler har, samt maks-puls og laktat, som i den efterfølgende analyse kan sammenlignes med test på vandet.

2.      Den anden test består af forskellige styrketests. Jeg har bygget en hængebænk efter mål af en europajolle. Den skal bruges til at måle en maksimal hængekraft, idet der er monteret en kraftmåler i hængestroppen. Derefter udføres en udholdenhedstest med 40% af maksimal styrke. Desuden udføres diverse styrketests.

3.      Den sidste test og den mest bemærkelsesværdige er den, der skal udføres på vandet. Den består af to dele. En del som udføres i gummibåd og en, som udføres i sejlernes egne e-joller.

Der bliver monteret en kraftmåler i gummibåden, hvor der kan udføres maksimal styrkemålinger af lårmusklerne og en kraftmåler i e-jollen, som kan måle kraften sejleren ligger i hængestroppen.

 Selve forsøget udføres med spark i gummibåden, ti minutters sejlads, spark i gummibåden, ti minutters sejlads og igen et spark i gummibåden. Efter hvert 10 minutters kryds måles desuden laktat og sejleren har under hele testen monteret et pulsur.

Herved kan flere aspekter af forsøget på vandet sammenholdes med tests i laboratorium. Forsøget på vandet skal vise, om sejleren udtrættes af 20 minutters kryds i hængeluft. Det er et forsøg, der er lidt kompliceret at udføre, idet der kræves meget udstyr samt en ledning mellem jollen og gummibåden.

Men omvendt er det et yderst relevant forsøg og ikke noget mig bekendt, der tidligere er udarbejdet.

Første test er udført

Den første test (VO2max) er pt. udført på 9 sejlere og yderligere fire sejlere skal blev testet i fredags, hvor jeg var i Danmark mellem en træningslejr på Mallorca og Princess Sofia Trophy. De resterende to tests (styrke og den på vandet) vil finde sted i april måned.

Dette projekt og forsøg er udarbejdet for at få fokus på det fysiske aspekt af sejladsen og for i endnu højere grad at træne det, det kræver at sejle e-jolle. Fysisk træning er vigtigt, men skal samtidig målrettes den klasse, der sejles og skal gerne være præstationsfremmende på vandet også.

I slutningen af bachelorprojektet vil der være en sammenholdelse af ranglisten (og de sejladser, hvor der har været +7 m/s)  med resultaterne af de fysiske tests.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig, fortæller Rie Buchardt Christiansen.

Her afprøves hængebænk, som skal bruges i den næste test på land. Foto: Nicolai Holm Jensen

Kontaktoplysninger: 

Stud. Idræt, KU

Tlf. +45 20424373

sirbuchardt@hotmail.com