Gå til hoved-indhold
Xp38 sælger godt, trods en pris på 2,3 mio. kroner. Foto: X-YachtsKort Nyt
Xp38 sælger godt, trods en pris på 2,3 mio. kroner. Foto: X-Yachts

Xp38 er 10 procent lettere bygget end X-37 og X-40

Skrog, bundramme og aptering er lettere, men bulben er tungere, så Xp38eren er stivere så båden sejlere bedre, har vores tests vist, siger X-Yachts Birger Hansen til Ekstrabladet.dk/minbaad.dk

Af Troels Lykke |

Jo tungere en båd er, desto langsommere er den.

Derfor er X-Yachts nye Xp38 produceret med et 10 procent lettere skrog i epoxy. I kahytten er der mindre aptering i træ, og mere let, stærkt kompositmateriale.

En bundramme, der holder køl og rig på plads, er nu støbt i kulfiber, i stedet for tungere stål.

Medejer af X-Yachts, Birger Hansen, forklarer til eb.dk/minbaad.dk, at vægten i stedet er flyttet længere ned under skroget:

- Vi har gjort bulben i bunden af kølen tungere, så båden er stivere og sejlere bedre og det har vores tests vist at den gør. Vi har derfor fået en meget sporty båd til familien. Kahytten er blevet mere hvid end de tidligere modeller, da der er mindre træaptering.  

Xp38, der er designet af X-Yachts Niels Jeppesen, afløser de tidligere modeller, de tungere X-37 og X-40. Tidligere i år blev en Xp44 sendt på markedet og næste år bygges en Xp50.

25 solgte på tegninger
Som noget nyt har man monteret et bovryd i stævnen, så sejleren lettere kan håndtere et stort flyvesejl, der kaldes en gennaker, der er mindre besværlig at håndtere end en såkaldt spiler.

X-Yachts sejlbåde er traditionelt set havets BMW, som står for kvalitet, men som koster.

Således sælges en sejlklar Xp38 for 2,3 mio. kroner, alligevel er der, alene ud fra tegninger, solgt 25 af bådtypen til lande som Japan og Australien, samt i det vestlige Europa. Tre Xp38ere er solgt til Danmark.

content-loader
content-loader
content-loader