Gå til hoved-indhold
Med skabet fuld af kapsejladspokaler, er det ikke en uerfaren herre Elvstrøm Sails har ansat. Foto: Elvstrøm SailsKort Nyt
Med skabet fuld af kapsejladspokaler, er det ikke en uerfaren herre Elvstrøm Sails har ansat. Foto: Elvstrøm Sails

Elvstrøm Sails styrker salgsafdelingen

Elvstrøm Sails har ansat William Friis-Møller, der kommer fra TUCO Yacht Værft i Faaborg, og er tidligere servicechef hos X-Yachts.

Af katrine bertelsen |

Elvstrøm Sails har pr. 1. maj 2011 ansat William Friis-Møller som konsulent i salgsafdelingen i Aabenraa.

William Friis-Møller kommer fra en stilling som composit manager hos TUCO Yacht Værft i Faaborg, og han har derfor et solidt kendskab til et af Elvstrøm Sails’ store indsatsområder denne sæson, nemlig den private trimaran ”Carbon3” fra folkene bag TUCO.

Og det er en erfaren herre, der stiger om bord i Aabenraa. Som tidligere servicechef gennem fire år hos X-Yachts har William Friis-Møller masser af erfaring med at tale med kunder og med at finde løsninger på enhver tænkelig situation. En evne han også havde godt brug for gennem sine 25 år som teknisk chef hos Rockwool med skibsaptering som speciale. Værdifulde erfaringer som Elvstrøm Sails og vores kunder nu kommer til at få gavn af.

William Friis-Møller er uddannet bygningsingeniør, men har altid elsket at sejle, og på flere måder kan man sige, at William Friis-Møller nu vender hjem. Som dreng tog han sine første sejlture på vandet ved Aabenraa og senere var det Paul Elvstrøms bog ”Kapsejlads”, der fik den unge William til at interessere sig for at sejle hurtigere end de andre.

Som 18-årig blev han danmarksmester i Folkebåd i 1975, og i årene omkring 1980 dystede han med sin nuværende chef, Jesper Bank, om at være bedste Soling-sejler herhjemme. Mange bådtyper senere faldt valget på den velsejlende Scankap 99. Og fra den dag så han sig ikke tilbage.

20 danmarksmesterpokaler i klassen har betydet et vel overfyldt pokalskab hjemme i privaten. Om det var manglende plads i pokalskabet, der fik ham til at skifte bådtype, melder historien ikke noget om, men i dag optages William Friis-Møllers bådplads af en IMX 40.

Kilde: Pressemeddelelse, Elvstrøm Sails

content-loader
content-loader
content-loader