Gå til hoved-indhold
Ylvaen Havanna har netop modtaget spilerstage lørdag aften, 28. maj i Palby Fyn Cup og det er ulovligt. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Ylvaen Havanna har netop modtaget spilerstage lørdag aften, 28. maj i Palby Fyn Cup og det er ulovligt. Foto: Troels Lykke

Ylva-hold slipper for straf efter snyd i Svendborg

Under Palby Fyn Cup modtog Brøndum-hold en spilerstage og der blev lagt protest, men forleden trak de sig og slipper for tiltale, men den går ikke, siger regelkyndig, der foreslår Regel 69.

Af Troels Lykke |

Minbaad.dk har netop talt med stævneleder i Palby Fyn Cup, Poul Erik Nielsen. Han fortæller at sagen med Ylvaen Havanna, der modtog spilerstage i Svendborg Sund, er henlagt.

-Han (Per Brøndum, red.) har trukket sig. Vores dommer og formand for juryen Ted Græslund (KDY, red.), har valgt, sammen med mig, at det er o.k., at han har trukket sig, siger Poul Erik Nielsen om Ylvaen der gik over målstregen.

Men ifølge en regelekspert vi har talt med skal Ylvaen faktisk straffes med en regel 69?

- Han fortalte, at Ylvaen ikke brugte spilerstagen efter han modtog den i Svendborg og han valgte altså at trække sig, siger Poul Erik Nielsen.

Men ifølge en kyndig regelekspert, som vi har været i kontakt med, så går det imidlertid ikke, at Ylvaen fra Svendborg Sunds Sejlklub, slipper så let.

Flere skumle ting ved sagen

Regeleksperten forklarer således til minbaad.dk:

- Der er flere skumle ting ved sagen: Pludselig er resultatlisten ændret til DNF... Dette kan kun gives hvis en båd ikke krydser mållinien. Derefter skal det være RAF hvis båden vælger at udgå.

- Der er tale om bevidst snyd, som burde ende med en regel 69-høring ligesom den gang der blev snydt med sejlstørrelse Als rundt.

- Det virker som om "nogen" har valgt at acceptere en DNF (Som burde være en RAF), for at undgå en regel 69 sag.

- Men man kan sagtens (og BØR!) køre en sag om brud på regel 69 alligevel... Den regel er jo netop lavet for at staffe folk der prøver at snyde.

- Kan man komme udenom ved at udgå hvis snyderiet bliver opdaget, er reglen ikke noget værd. For så kan man bare altid vælge at udgå når tingene spidser til, fortæller den regelkyndige, der ikke ønsker at stå frem med navn.

content-loader
content-loader
content-loader