Gå til hoved-indhold
Jonas Høgh-Christensen. Arkivfoto: Troels LykkeKapsejlads
Jonas Høgh-Christensen. Arkivfoto: Troels Lykke

Høghen fik lovende debut på OL-farvandet

Finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen er på en foreløbig 4. plads i det britiske World Cup-regatta ’Sail for Gold’. Warrer og Hansen på 7. plads i 49er.

 

Af Troels Lykke |

Det blev til en fjerdeplads i dagens enlige sejlads i Finnjollen, hvilket Høgh var ganske godt tilfreds med.

”Det er godt at mærke, at farten er ved at komme tilbage i båden, og at jeg kan være med fremme,” siger hovedpersonen selv.

Vinder af dagens sejlads blev Dan Slater fra New Zealand, mens den britiske storfavorit Ben Ainslie er nummer to foran kroaten Ivan Gaspic.

Sejr til Krüger og Thorsell

49erne var blandt de første sejlere på vandet, og efter dagens tre race havde to danske både sejlet sig ind blandt de ti bedste.

Den olympiske mester Jonas Warrer og den nye makker Søren Hansen tager æren som bedst placerede danske besætning på 7. pladsen, men dagen bedste enkeltresultat stod Peter Krüger og Nicolai Thorsell for.

Det blev til en sejr i dagens sidste dyst på vandet, hvilket placerer dem tre point efter deres landsmænd som nummer 9.

Kampen om støtten

I matchrace for kvinder er der meget mere end World Cup-point på spil for de to danske besætninger. I sidste måned kom udmeldingen nemlig fra sportschef Thomas Jacobsen, at der i resten af 2011 kun vil blive fokuseret på en besætning, og det vil være den besætning, der klarer sig bedst i stævnet.

Om det så er skæbnens ironi skal være usagt, men de to danske besætninger er havnet i samme indledende gruppe, og var oppe mod hinanden i dagens sidste match.

Den vandt Lotte Meldgaard, således at hun efter den første dags dueller har tre sejre og et enkelt nederlag, mens Trine Abrahamsen måtte indkassere tre nederlag. Der sejles videre med i indledende sejladser tirsdag.

Fakta om World Cup-stævnet i Weymouth

Stævnet er det femte af seks stævner i årets World Cup og har deltagelse af 1072 sejlere fra 62 forskellige nationer. Der sejles indledende sejladser mandag til onsdag, mellemrunden er planlagt til at blive afviklet tordag og fredag, mens finalerne for de ti bedste både i hver klasse afvikles lørdag.

Danske placeringer

Finn

4. Jonas Høgh-Christensen

470 damer

8. Henriette Koch og Lene Sommer

49er

7. Jonas Warrer og Søren Hansen

9. Peter Krüger og Nicolai Thorsell

40. Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen

46. Allan Nørregaard og Peter Lang

Laser

29. Thorbjørn Schierup

95. Mads Bendix

Matchrace

Team Trine Abrahamsen: 0-3

Team Lotte Meldgaard: 3-1

Laser Radial

9. Maiken Schütt

25. Sarah Gunni

31. Alberte Holm Lindberg

33. Anne-marie Rindom

59. Cathrine Hall

83. Louise Christensen

2.4mR

10. Jens Als Andersen

www.skandiasailforgoldregatta.co.uk/

Kilde: pressemeddelelse fra Dansk Sejlunion

<//span>

content-loader
content-loader
content-loader