Dansk bronze til Tera-VM
Freja Hansen fra Brøndby Strands Sejlklub blev eneste dansker på podiet, idet hun vandt VM Bronze for Tera Pro piger. Dermed gentog Freja Hansen sit resultat fra 2010 i Carnac, Frankrig.
I løbet af fire dage blev der gennemført 11 sejladser til Tera VM i Aabenraa. Det noget blandede danske sommervejr, krævede alsidighed af sejlerne for at gøre sig gældende i den samlede stilling.
Som forventet var sejlerne fra England, Sydafrika og Italien dominerende. Det er lande hvor klassen er mere etableret og træningen mere kapsejladsorienteret end i Danmark.
Freja Hansen fra Brøndby Strands Sejlklub blev bedste danske sejler med bronze i Tera Pro for piger.
William Taylor fra England havde allerede inden sidste sejladsdag sikret sig Tera Pro verdensmesterskabet med meget suveræn sejlads.
I forhold til sidste års VM i Carnac, Frankrig var feltet blevet større og med en bredere repræsentation af lande, hvilket indikerer at Tera jollen er en klasse i vækst. Der var en klar fornemmelse af niveauet blandt sejlere var blevet højere.
Det var et velorganiseret stævne som Aabenraa Sejl Club havde arrangeret, og som baneledelse og jury gennemførte effektivt og helt efter planen.
Fra Danmark deltog 9 Tera Pro og 22 Tera Sport sejlere. Ialt deltog 71 sejlere.
Tera jollen kan, i lighed med f.eks. Laser, sejles med forskellige størrelser sejl. Tera Sport er et mindre sejl og Tera Pro er med et større sejl.
De danske resultater for Tera Pro er:
6. Freja Hansen, Brøndby Strands Sejlklub
13. Louise Erch Petersen, Brøndby Strands Sejlklub
18. Charlotte Schmidt, ASC - Aabenraa Sejl Club
19. André ahrenkiel, Frederikshavn Sejlklub
22. Max Horup, ASC - Aabenraa Sejl Club
23. Theis Dynnesen, Ry Sejlklub
24. Niels Peter Møller, ASC - Aabenraa Sejl Club
25. Jes Krag, ASC - Aabenraa Sejl Club
26. Axel Isager Sørensen, Ry Sejlklub
De danske resultater for Tera Sport er:
12. Calle Sørensen, Thurø Sejlklub
18. Carl Rahbek, Frederikshavn Sejlklub
19. Mikkel Horup, ASC - Aabenraa Sejl Club
20. Rikke Kronborg Hansen, Ringkøbing Sejlklub
21. Jacob Christensen, Sunds Sejlklub
23. Henrik Andersen, Sunds Sejlklub
24. Trine Bertram Rasmussen, Troense Bådelaug
26. Rasmus Berg Jensen, Ringkøbing Sejlklub
28. Cirkeline Andersen, Thurø Sejlklub
29. Tobias Konnerup, Ringkøbing Sejlklub
30. Andreas Funch Petersen, Ringkøbing Sejlklub
31. Jesper Brinck, Sunds Sejlklub
34. Cecilie Hansen, ASC - Aabenraa Sejl Club
35. Siff Jensen, Svendborg Sund Sejlklub
36. Ane Mei K., Silkeborg Sejlklub
37. Troels Hoffmann Toft, Silkeborg Sejlklub
39. Kasper Christiansen, Frederikshavn Sejlklub
40. Cathrine Brix G., Ringkøbing Sejlklub
41. Ivan Hansen, Ringkøbing Sejlklub
42. Nele Gunkel-Sauer, Ringkøbing Sejlklub
43. Mathias V. Kristensen, Ringkøbing Sejlklub
45. Maria Brix Grimstrup, Ringkøbing Sejlklub
Se alle resultater her:www.asckapsejlads.dk
Sejladserne kan genses på TracTrac her:www.tractrac.com
En koncentreret Bronzevinder Freja Hasen. Foto: Mogens Hansen