Gå til hoved-indhold
Det var en laaaang tur i år rundt om Fyn for sejlerne. Hurtigste båd var Carbon3 i 30 timer. Foto: Molich 10 meter "Øglen"Kapsejlads
Det var en laaaang tur i år rundt om Fyn for sejlerne. Hurtigste båd var Carbon3 i 30 timer. Foto: Molich 10 meter "Øglen"

Tre både 'glemte' at runde bøje i Classic Fyn Rundt

Det protesterede Hanse 301-sejler Wolfgang Stammer over, men protest blev afvist da han ikke havde vist rødt protestflag. To både trak sig, bortset fra Køge-båd, erfarer minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

Kerteminde-sejler Wolfgang Stammer nød den 49 timer lange tur i sin Hanse 301 under Classic Fyn Rundt fra Kerteminde.

-Det var spiler op og spiler ned 40 gange. Det var en herlig sejlads og vi sejlede med fire timers vagter, siger Stammer til minbaad.dk.

Så langt så godt.

For ved Fyens Hoved opdager Hanse 301-besætningen, at tre både snyder. De runder ikke den røde, nordlige Lillegrundsbøje, men sejler i stedet gennem en revle og sparer et par sømil.

Det bragte sindene i kog hos skipper Wolfgang Stammer. Tre både snød fra Kerteminde, Tyskland og Køge.

-Vi havde selv kæmpet os ud til Lillegrundsbøjen i den lette vind, så vi lagde protest da vi kom i land, men den blev afvist fordi vi ikke havde adviseret protesten, fortæller han.

Møde med fire besætninger

Protestkomiteén havde forinden indkaldt til møde mellem de fire mandskaber, hvor stævneleder Morten Grove deltog bl.a. Dansk Sejlunion deltog ikke i mødet, som vi før har skrevet. (opdateret 12. juni, red.)

-Tyskeren indrømmede han ikke havde rundet bøjen og Kerteminde-båden erkendte det også og trak sig, men ikke Køge-båden (en Vitesse med navnet Prik, red.), de mente ikke, at de havde lavet en fejl, deres skipper var ikke oppe da det skete forklarede de, siger Wolfgang Stammer.

-Vi lavde protesten fordi vi syntes det var unfair sejlads, men den blev altså afvist på grund af at protesten ikke var lovgyldig på grund af manglende rødt flag, siger Hanse-sejleren.

http://c-f-r.dk/

content-loader
content-loader
content-loader