Gå til hoved-indhold
X-One i Lillebælt under Palby Fyn Cup for et par uger siden. Foto: Troels LykkeKapsejlads
X-One i Lillebælt under Palby Fyn Cup for et par uger siden. I år har båden fået bovspryd. Foto: Troels Lykke

X-One klar til Big Boat med tre generationer

Peter Reedtz sejler med sine to sønner Tor og Toke og barnebarnet Frederik. I alt er 16 mand på den ældre X-Yachts fra 1988. Båden er fikset flere steder efter Palby Fyn Cup.

Af Troels Lykke |

- Nu er vi klar til Big Boat, men jeg er noget overrasket over, at der er så meget der kan gå i stykker på den båd, siger Peter Reedtz torsdag aften til minbaad.dk.

X-One er da også fra 1988 og har sejlet adskillige sømil. Det gjorde den også fornylig under Palby Fyn Cup, hvor to skødevogne gik i stykker ved det sydlige Fyn, så fokken ikke kunne trimmes optimalt.

Nyt Dynema-tovværk på bagstagene gav sig også for meget rundt om Fyn og nu er en tykkere dimension fundet frem og sat på.

-Hydraulikken er også ved at blive klar til kickenstrappen, siger Peter Reedtz.

En befæstigelse til fokken røg også på Palby Fyn Cup, hvor der var indædt sejlads mod Big Challenge og Broskraberen.dk. Her vandt Broskraberen.dk efter DH.

Skal sejle mere end fire minutter fra Broskraberen.dk

- Som jeg kan se det så skal vi sejle over fire minutter fra Broskraberen.dk, det er specielt på kryds vi skal sejle fra dem. Jeg håber da, at jeg kan performe og vi skal teste en ny gennaker, siger Peter Reedtz, der selv styre båden.

Om bord er også hans to sønner Toke og Tore, samt barnebarnet Frederik. Båden stiller op for Vejle Neptun, men ligger til dagligt i Horsens.

www.bigboat.dk

content-loader
content-loader
content-loader