Teknisk Henri Lloyd sejlertøj med ”vinduer”
Shockwave, hedder en ny teknisk yderbeklædning fra Henri Lloyd, der er udviklet i samarbejde med flere professionelle sejlere. Tøjet har fået flere lommer med ”vinduer”, f.eks. til start-ur og kort
Shockwave,fra Henri Lloyd, er teknisk yderbeklædning med fokus på beskyttelse og komfort, og i et design der henvender sig til en bred vifte af sejlere. Det skriver Henri Lloyd i en pressemeddelelse.
Det er flere års forskning og udvikling, og i tæt samarbejde med flere professionelle sejlere, deriblandt den 3 dobbelte olympiske guldvinder Ben Ainslie og den franske offshore sejler Bernard Stamm, der har resulteret i den nye serie Shockwave.
Hver beklædningsdel i Shockwaveserien har integreret indvendige lommer til nye fleksible og stød-absorberende beskyttelsespuder, kaldet ’Deck Armour’, som giver sejleren maximal beskyttelse på de mest udsatte steder på kroppen, som f.eks. knæ, bagdel og mave.
Den laminerede TP metervare er blevet yderligere forstærket i form af en kraftigere coating, der optimerer åndbarheden og holder sejleren 100 % tør.
Lommer med ”vinduer”
Som opfølgning på successen af ”Optivision Hood System” har Henri Lloyd arbejdet videre med konceptet og udviklet ’Watch’ og ’Course’ vinduer på henholdsvis jakker og bukser.
’Watch’ vindue er placeret på venstre ærme, så du kan holde øje med dit start-ur, mens ’Course’ vindue er placeret på lårlommen, så du nemt kan se dit kort, noter eller andet – optimal til planlægning af den rette start og strategi.
I Shockwave serien findes der jakker, smocks, bukser og shorts i str. XS – XXL. Serien fås i farven rød eller carbon. De stødabsorberende beskyttelsespuder ’Deck Armour’ er ikke inkluderet, men kan købes ved siden af, hvor de sælges i sæt.
Henri Lloyd er på Både i Bella på stand nr.: B5 - 005
Flere oplysninger hos HENRI LLOYD / Fairpoint Lifestyle på tlf: 48 10 38 38