Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Starbåden er med i England næste år, men så er det også slut med den gamle bådtype ved OL.

Profferne Hestbæk og Olesen tilbage i Starbåd

VM-medaljer og dermed vigtige OL-nationspladser i samtlige ti olympiske sejlsportsdiscipliner skal sejles hjem fra 3. december i Perth i Australien. 32 danske sejlere deltager.

Af Troels Lykke |

Med under en måned til den første start ved verdensmesterskaberne er de danske olympiske sejleres VM-forberedelser gået ind i den sidste, hektiske fase. Det skriver Dansk Sejlunion til pressen.

Og for det 32 personers store hold - 20 mænd og 13 kvinder fordelt på 20 forskellige både – er der denne gang meget mere end bare de årlige VM-medaljer på spil.

Ved VM uddeles nemlig 75 % af samtlige nationspladser til næste sommers OL i London. Et faktum som også har haft afgørende indflydelse på sejlernes sportschef Thomas Jacobsens målsætning for stævnet.

”Vores primære mål ved VM er at få OL-nationspladserne i hus. Der er kun to chancer for at sikre dansk olympisk deltagelse, og alle kan forstå, at det er klart bedre at få den i hus nu og sikre sig et halvt års arbejdsro i stedet for at satse på vinde et ydermandat til maj næste år,” siger sejlernes sportschef Thomas Jacobsen.

OL-nationspladserne skal i hus
”Jeg har forventning om, at vi som minimum kommer hjem med seks OL-nationspladser i bagagen, og de kommer nok i Finnjollen, 49eren, 470-damerne, Laser Radial, Matchrace og Laserjolle. Og hvis vi er gode også med en kvindelig windsurfer,” lyder vurderingen.

Selvom sportschefen ikke vil sætte konkrete ord på medaljedrømmene, så er der ingen tvivl om, at de danske 49ere bør være at finde med helt fremme i VM-feltet. På den senest opdaterede verdensrangliste indtager danske besætninger fjerde-, femte- og sjettepladsen, mens den forsvarende olympiske mester, Jonas Warrer, er at finde på 38. pladsen.

Den aktuelle verdensrangliste for 49er

Hos de kvindelige 470-sejlere ligger Henriette Koch og Lene Sommer på den samlede 4. plads blandt andet takket være deres EM-sølv fra i sommer.

I Laser Radial ligger Maiken Schütt en flot nummer 10, mens Alberte Holm Lindberg indtager 19. pladsen. I Finnjollen er den dobbelte verdensmester Jonas Høgh-Christensen på vej tilbage i det fine selskab, hvilket han i sommerens løb beviste med både en 5. plads i det engelske World Cup-stævne og en 8. plads ved For-OL. 

Der er i sidste øjeblik også blevet plads til en dansk Starbåd, som kommer til at bestå af de to rutinerede sejlere Michael Hestbæk og Claus Olesen.

 ”På sigt er der en forhåbning om, at vi næste år til OL kan have en Starbåd, der er med i kampen om medaljer. Men i første omgang gælder det også her om, at få sikret den OL-nationsplads, der giver arbejdsro i løbet af foråret,” siger Thomas Jacobsen om det seneste tiltag.

FAKTA

Danske besætninger ved VM i Perth

49er

Allan Nørregaard og Peter Lang

Peter Krüger Andersen og Nicolai Thorsell

Simon Toft Nielsen og Emil Toft Nielsen

Jonas Warrer og Søren Hansen

Niels Joachim Gormsen og Anders Thomsen

Jonathan Bay og Christopher Thorsell

Finnjolle

Jonas Høgh-Christensen

Laser Radial

Majken Schütt

Alberte Holm Lindberg

Anne-Marie Rindom

Sarah Gunni

470-jolle, kvinder

Henriette Koch og Lene Sommer

470-jolle, mænd

Henrik Søgaard og Tobias Nørbo

Matchrace, kvinder

Lotte Meldgaard, Susanne Boidin og Tina Gramkov

Trine Abrahamsen, Trine Palludan og Ida Hartvig

Laser

Thorbjørn Schierup

Mads Bendix

Star

Michael Hestbæk og Claus Olesen

RS:X, kvinder

Lærke Buhl-Hansen

RS:X, mænd

Lars C. Pedersen

www.sejlsport.dk/seneste-landsholdsblog.rss 

content-loader
content-loader
content-loader