Gå til hoved-indhold
Kronprins Frederiks Drage udstilles. Mon ikke den royale sejler kommer tilbage i Dragen efter at Farr 40 klassen ikke er særlig hot mer.Kort Nyt
Kronprins Frederiks Drage udstilles. Mon ikke den royale sejler kommer tilbage i Dragen efter at Farr 40 klassen ikke er særlig hot mer.

Ny VIP-dag ved årets første store udstilling

Så er nedtællingen for alvor startet til bådfolkets store forårsbebuder – Fredericia Boat Show 2011, der starter 25. februar. Læs også om ny VIP-dag, torsdag 3. marts.

Af Troels Lykke |

Om små to uger – fredag den 25. februar – foretages den officielle åbning af Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion.

Samtidig kårer han »Årets Talent 2011«, som ud over hæderen modtager 10.000 kroner skænket af Boat Show/Fredericia Messecenter.

Ny VIP-dag

 - En nyskabelse i år bliver den såkaldte VIP-dag – torsdag den 3. marts – hvor vi hygger ekstra meget om de besøgende. Der bliver et glas øl, vin eller vand samt snacks til alle, og så er der musikalsk underholdning rundt om på udstillingsområdet, fortæller projektleder Lars Søndergaard, Fredericia Messecenter.

Blandt udstillerne er firmaet Windriders fra Rømø, som blandt andet præsenterer ”Blokarts” – små, lette sejldrevne køretøjer, som nok kan få farten og adrenalinen i vejret på stranden og som har taget verden med storm.

Bank, Christensen og Tanev

Ud over de 170 udstillere er der masser af underholdning og inspiration på Boat Show-scenen hele messen igennem med navne som Jesper Bank, Peter Tanev, Mikkel Beha Erichsen og Mads ”Blærerøv” Christensen.

Man kan også opleve Ole Larsen, der som den første dansker nogensinde vil deltage i Velux 5 Oceans – en havkapsejlads jorden rundt solo.

I Hal E kan man kigge nærmere på Kronprins Frederiks båd Nanoq, som udstilles af Dansk Drageklub.

Spring kø over

LarsSøndergaard fra udstillingen forventer, at der sædvanen tro bliver stor tilstrømning til Boat Show.

Derfor gør han opmærksom på, at besøgende i forvejen kan købe adgangsbilletter via BilletNet – til samme pris som ”ved døren” – og på den måde springe billetkøen over.

- Vi glæder os til at åbne dørene til den 24. udgave af Fredericia Boat Show, som meget vel kan blive en stærk indikator på, at sejler-entusiasterne er ved at smide den økonomiske tilbageholdenhed over bord, slutter Lars Søndergaard.

Fredericia Boat Show foregår 25.-27. februar & 3.-6. marts 2011.

Mød en måske kommende jordomsejler, Ole Larsen fra Randers.

www.boatshow.dk

content-loader
content-loader
content-loader