Gå til hoved-indhold
Til foråret skulle DS nye hjemmeside stå klar. Vi glæder os.Sejlklubber
Til foråret skulle DS nye hjemmeside stå klar. Vi glæder os.

DS kommunikation med skarpt fokus

DS Strategi 2011 skal sætte fokus på sejleren. Det sker gennem bladet Sejler og DS webside, sejlsport.dk. Ny webside er klar til foråret.

Af katrine bertelsen |

Det er målet i DS Strategi 2011, at Dansk Sejlunions medlemmer – sejlerne i alle 275 klubber – i løbet af de tre næste år vil opleve en markant større direkte synlighed af Dansk Sejlunion.

Kommunikationen til medlemmerne skal tilføje værdi og fællesskab til det enkelte medlem. Her er bladet ”Sejler” en succes med årligt oplag på 195.268 stk.

Dan Ibsen siger til minbaad.dk, at der er mange meninger om, hvad bladet skal indeholde, men at det ligger DS stærkt på sinde, at indholdet afspejler, hvad der rør sig i klubberne og hvilke varer DS har på hylderne.

- Vi anmelder ikke en ny båd, men vi vil selvfølgelig bringe en historie om f.eks. et forsikringsspørgsmål, hvis det er interessant for mange medlemmer, og har principiel karakter.

Stoffet i "Sejler" skal prioriteres ud fra de ønsker og behov der er i medlemskredsen, ligesom vi fortsat vil bringe klubrelateret stof for Dansk Sejlunion, sådan at medlemmerne oplever værdien af tilknytningen til fællesskabet Dansk Sejlunion. Det skriver Dan Ibsen på sejlsport.dk

Dansk Sejlunions magasin ”SEJLER” udsendes 4 gange årligt til 48.817 medlemmer af 275 DS-klubber i et samlet årligt oplag på 195.268.

Ny hjemmeside i foråret 2012

Bladet Sejler er sammen med Sejlunionens web-side de to dominerende kommunikationsplatforme til sejlerne, klubber og klasser.

Som et led i DS Strategi 2011 er Dansk Sejlunion samtidig i gang med at udvikle en ny web-platform ”Sejlsport.dk 3.0”.

Siden foråret er gennemført en grundig analyse og udvikling af designbrief og kravspecifikationer, og der er gennemført drøftelser med tre potentielle firmaer. Dansk Sejlunion har nu valgt samarbejdspartner, og arbejdet er gået i gang, således at vi forventer at kunne lancere Sejlsport.dk 3.0 i foråret 2012. 

Læs Dan Ibsens skriv i sin fulde længde på DS hjemmeside: www.sejlsport.dk

Du kan læse det nyeste nummer af bladet Sejler Online her: sejler 3

Tidligere. numre af Sejler her

content-loader
content-loader
content-loader