Gå til hoved-indhold
Jette Dalegaard ved rattet under Watski2Star 2010 med på en X-35 med René Lokesgaard. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jette Dalegaard ved rattet under Watski2Star 2010 med på en X-35 med René Lokesgaard. Foto: Troels Lykke

Jette Dalegaard styrker nu kapsejlads i DS

X-35 sejleren Jette Dalegaard fra Nyborg er startet hos Dansk Sejlunion, som administrativ medarbejder indenfor kapsejladsområdet. Hun kommer fra en stilling hos X-Yachts.

Af Troels Lykke |

I forbindelse med at Dansk Sejlunion i dette forår lancerer den ny 1-årige ”DS Kapsejladslicens” for kølbådene, får DS sekretariat styrket organisationen indenfor kapsejladsområdet med en ny deltidsmedarbejder, Jette Dalegaard som er startet primo april. 

Jette Dalegaard har tidligere gennem en  årrække arbejdet for X-Yachts i udviklingsafdelingen og er selv en meget aktiv sejler - i X-35 på fordæk og som ”pitman” samt H-båd som fordæksgast. Det skriver Sejlunionen på sejlsport.dk.

Jette sejlede Watski Two Star sidste år med sin kæreste, ligesom de også nyder tursejlads i X-35’eren.

Jette skal indenfor kapsejladsområdet arbejde sammen med DS chefmåler, Flemming Nielsen samt DS konsulent, Mikael Jeremiassen blandt andet omkring følgende opgaver: 

  • DS Kapsejladslicens – målebreve/klassebeviser
  • Vedligeholdelse af DS Båddatabase & websejler.dk
  • DS bådvægte
  • DS kapsejladstrailere
  • DS aftaler med sejlmagere
  • Mesterskabsmedaljer (DM og NOM)
  • Tilskud til internationale sejladser (ikke-OL-klasser)
  • Registrering af internationale og nationale kapsejladsresultater
  • Målekurser
content-loader
content-loader
content-loader