Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Foto: Søren Svarre /sejlfoto.dk

505-DM i Vallensbæk: Rapport fra Tom Bøjland

Brd. Bojsen-Møller lod sig ikke ryste af favoritværdigheden, men vandt overbevisende DM i 505 og lige så sikkert tog Jan Saugman/Morten Ramsbæk sølvet og Tom Bøjland/Anders Friis bronzen.

Af Troels Lykke |

Sølv og bronze vinderne blev hurtigt enige om at til næste års DM skal der laves en finale mellem de 3 førende både – denne skal dog foregå på gokartbanen og ikke i 505 joller hvis det skal kunne lade sig gøre at fravriste tronen fra Jørgen & Jacob B., skriver Tom Bøjland.

Årets DM blev præget af usædvanligt fantastisk vejr –ikke en sky på himlen og vind nok til alle – at så Vallensbæk sejlklub, dommer og officials diskede op med banearbejde og arrangement i top var bare prikken over I´et.

505 klassen i Danmark har i mange år været præget af et– for nogen måske skræmmende højt niveau – ikke engang hvis man er verdensmester i klassen kan man forvente at blive Danmarksmester.

Klassen har manglet den ”almindelige sejler” der bare synes det er totalt sjovt– også selvom man ikke er istand til at se sejlnumrene på Bojsen drengene 30 sek. efter start.

Men efter VM sidste år er der sket noget – klassen har fået tilgang af far & datter, mand & kone, ja sågar sejlere i den såkaldte 3´ alder teams. – og der er vist ingen der bliver fornærmet ved at sige at ingen af disse når at vinde et VM eller sågar et DM i deres levetid, men til gengæld var de brede smil – selv efter diverse svømmeture og små haverier ikke til at tage fejl af.

Som en af de nye sejlere sagde – der er 2 slags mennesker – dem der bruger alle deres penge på samtalekøkkener og nye badeværelser og så dem der køber en jolle (dette sagt efter han havde svømmet 100 meter efter han var blevet kastet af jollen).

65-årig sejler

Eller som alderspræsidenten i klassen – nystartede 65 årige Hans Genefke sagde – joeh – han havde skam sejlet jolle før– OK jolle.

Han var bare stoppet igen – i 1963! – nu hvor han have trukket sig tilbage havde han haft den store fornøjelse at restaurere og opdatere feltets ældste jolle (30 år) til moderne standard – det hører med til historien af Hans sejlede alle 8 sejladser – også selvom der om lørdagen til tider var ganske frisk luft.

505 & Trapez DM i Vallensbæk i år var forhåbentlig forløberen til et større arrangement til næste år – et ”Super DM” i sejlsport, hvor så mange klasser som muligt – joller som kølbåde, ungdoms som voksen klasser sejler for at profilere sejlsporten på bedst mulig måde.

Dette kommer efter al sansynlighed til at løbe af stabelen sidste weekend i august.

Resultater: www.kapsejl.dk/kapsejl/aftensej/aften11/DM505Trapez..htm

Se flere billeder fra Jacob Nybroe her: https://picasaweb.google.com/110138319907076782318/505TrapezDM2011

Billeder fra Søren Svarre: https://picasaweb.google.com/Godefotos/505OgTrapetzCM?authuser=0&authkey=Gv1sRgCP7x74CczuGwjAE&feat=directlink#

content-loader
content-loader
content-loader