To danske semifinalister ved Nations Cup i Polen
Både Camilla Ulrikkeholm og Peter Wibroe er udsendt af Dansk Sejlunion og repræsenterer Danmark ved Nations Cup kvalifikationen, der lige nu afholdes i Gdynia, Polen.
Begge hold har efter to dage med indledende sejladser sikret sig kvalifikation til semifinalerne, der sejles lørdag.
Hos kvinderne var der hård kamp om pladserne i semifinalen, men Team Ulrikkeholm kunne med en samlet 4. plads efter to round robins konstatere, at de stadig er med i kampen om at deltage ved finalen i USA i september måned.
Wibroe Sailing Team er også stadig med i kampen og har sikret sig en fordelagtig position efter at have vundet den indledende round robin. Dette betyder, at de kan vælge modstander i semifinalen.
Wibroe udtaler, at holdet regner med at skulle møde Storbritannien i en serie af bedst til fem for at nå finalen.
Både Ulrikkeholm og Wibroe er optimister før lørdagens afgørende sejladser. Dermed er der gode chancer for at mindst et dansk hold kan sikre sig en plads ved Nations Cup finalerne, der sejles i Lake Michigan.
Peter Wibroe har tidligere haft gode resultater i polske omgivelser, da holdet i 2007 kunne sikre sig EM guld netop her.
For Camilla Ulrikkeholm er dette første besøg til Polen, men hun håber naturligvis også på masser af succes i den sydlige Østersø.
Semifinalister, kvinder:
- Holland, 2. Polen, 3. Storbritannien, 4. Danmark
Semifinalister, mænd:
- Danmark, 2. Polen, Holland, 4. Storbritannien
Resultaterne kan ses i løbet af lørdagen på www.polishmatch.pl, hvor der også er rigeligt med gode billeder fra sejladserne. Finalerne forventes at starte lørdag kl. 13.
Team Ulrikkeholm: Camilla Ulrikkeholm, Josefine Boel Rasmussen, Louise Ulrikkeholm, Sara Keir.
Wibroe Sailing Team: Peter Wibroe, Jeppe Bo Rasmussen, Kristian Kvid, Sebastian Langben.
Wibroe Sailing Team takker desuden North Sails og Henri Lloyd, som har hjulpet med at gøre turen mulig.
Indlæg er skrevet af Josefine Boel Rasmussen og Jeppe Bo Rasmussen.