Frisk 18 footer video fra Sydney
En båd kæntrer lige foran ”Manly-færgen” i frisk vind, skriver 18 footer-sejler Søren Clausen.
Af Troels Lykke |
Det er herligt når vores læsere sender video-forslag. Og det har fordækker på en 18 footer, Søren Clausen, netop gjort.
Han skriver om videofilmen fra i går i Sydney til det australske mesterskab:
"Der er ”nose dives” og spiler-sejlads med over 25 knob – hvor båden hopper helt fri af vandet gang på gang. Det er nogle af de ”gamle” drenge, der styrer begivenhederne. "
"En af topsejlerne: Michael Coxon, ”Cocko” er skadet – men er med som kommentator - han giver nogle gode råd der kan bruges af alle – men især skiff sejlere," fortæller Søren Clausen.
Klik og se video: www.18footerstv.com/