Gå til hoved-indhold
Jonas Warrer og Søren Hansen har dannet par og kommer til OL, hvis de kan slå danmarksmestrene Nørregaard og Lang. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Jonas Warrer og Søren Hansen har dannet par og kommer til OL, hvis de kan slå danmarksmestrene Nørregaard og Lang. Foto: Troels Lykke

Warrer og Hansen skriver på ny sejlerbloggen.dk

Fire danske 49er-hold er lige nu i Sydspanien, Cadiz, hvor de tester master, sejl og bådens opsætning. Træner Michael Hestbæk er nu ankommet.

Af Troels Lykke |

Jonas Warrer, OL-guldvinder, skriver på den nye sejlerbloggen.dk:

Vi har været i Cadiz, Spanien, siden den 4. januar. Cadiz er vores vintertræningsbase i januar og februar måned.

Jeg er flyttet herned med hele familien og vi bor sammen med en anden dansk 49´er landsholdsbesætning, Krüger/Thorsell, i et hus tæt på havnen.

Der er to årsager til at vi har valgt Cadiz som primær vintertræningsdestination. For det første er temperaturen og vejret rimelig velegnet – ingen frostgrader og op til 20-25 grader. For det andet er der en række af top 49´er besætningerne fra andre lande som ligeledes benytter Cadiz som vinterbase.

Det er guld værd at have de bedste at træne og måle os imod. Det er vigtigt i kapsejladstræning. Jo bedre dine modstandere er, jo mere bliver du presset og jo hårdere presser du dig selv. Det er den hurtigste vej til udvikling.

Det er også vigtigt i forhold til farttræningen. Har vi kun det danske hold at måle imod risikerer vi at ende i et selvsving hvor vi udvikler os i en forkert retning. Mens det er en optimal fartreference også at kunne måle sig imod andre topbesætninger.

Vi er 4 danske landsholds-49´ere hernede. Landsholdets 49´er træner Peter Hansen er lige taget hjem efter godt en uges intensiv træningslejr.

Og den gamle 49´er champ og nuværende professionelle sejler Michael Hestbæk er netop ankommet og skal træne danskergruppen i de næste 5 dage, skriver Jonas warrer blandt andet på www.sejlerbloggen.dk

content-loader
content-loader
content-loader