Gå til hoved-indhold
Vinder af TORM Ungdoms Grand prix stævnet i Sønderborg og Europa ranglisten for piger blev Anna Livbjerg, tyske Janika Puls på en 2. plads og Christina Andersen på 3. pladsen. Foto: Europe Class DenmarkKapsejlads
Vinder af TORM Ungdoms Grand prix stævnet i Sønderborg og Europa ranglisten for piger blev Anna Livbjerg, tyske Janika Puls på en 2. plads og Christina Andersen på 3. pladsen. Foto: Europe Class Denmark

Europapiger bankede drengene i Sønderborg

Det sidste udtagelsesstævne til de internationale mesterskaber 2011 blev sejlet i Sønderborg, hvor vind og vejr bød på mange udfordringer.

Af katrine bertelsen |

Sæsonens udtagelseser, bortset fra Korsør, blevet sejlet i generelt let vind, så det gav et suk fra de fleste store drenge, da meteorologerne lovede ca. 2-5 m/s det meste af weekenden.

Sønderborg var så heldige, at de også havde fredagen til at sejle på, og der blev fyret tre fine sejladser af i let vind, hvor pigerne viste sig fra deres stærke sider af, da tre piger lå i top 3 efter første dag.

Lørdag bød på samme forhold, og efter ca. 2 timers udsættelse fik sejlerne fire koncentrationskrævende sejladser, hvor der kom et lille brud i pigernes overlegenhed. Tobias Hemdorff sneg sig op på en 2. plads, kun overgået af rutinerede Anne Livbjerg.

Søndag gav som ventet lidt mere vind, til stor tilfredsstillelse for de store sejlere. Desværre blev kun lige akkurat to sejladser gennemført, inden et stort tordenvejr trak henover feltet.

”Dommerne valgte at sende os ind, men vi nåede lige at få en kæmpe regnbyge, med stærke pust ifølge”, siger David Sander.

I alt ni sejladser blev gennemført og derefter stod det klart at vinder af stævnet blev Anna Livbjerg, foran Tobias Hemdorff med Janika Puls, og den dygtige tyske pige på stævnets tredjeplads. 

Det var fjerde og sidste udtagelse til de internationale mesterskaber 2011. Foruden udtagelse til VM på Comosøen i Italien, EM i Travemünde og NM i Sønderborg, var der også udtagelse til Eurosaf, som er et nyt ungdoms-europamesterskab der skal sejles på Gardasøen i Italien i august.

Der skal sejes i Byte, som minder meget om Laseren. Det blev Tobias Hemdorff som skal repræsentere Danmark til Eurosaf og lærenemme Tobias skal nok også lære at sejle denne bådtype. Christina Andersen sejlede sig også til retten til at stille op i Byte for Danmark.

Se alle resultater og den endelige rangliste på www.europeclass.dk

Hos drengene blev stævnet vundet af Tobias Hemdorff med Jacob Cholewa på andenpladsen mens det lokale håb, Mads Lintrup Andersen, blev en flot nr 3. Europa ranglisten for drenge blev ligeledes vundet af Tobias Hemdorff, med Mathias Livbjerg på andenpladsen og Jacob Cholewa på tredjepladsen.

Kilde: Pressemeddelelse, Europe Class Denmark

content-loader
content-loader
content-loader