Gå til hoved-indhold
Sten Mohr (th) vil øse ud af sin store viden om sejlads og boathandling. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Sten Mohr (th) vil øse ud af sin store viden om sejlads og boathandling. Foto: Troels Lykke

Boathandling med Sten Mohr hos North Sails

Den 6. og 7. april vil Sten Mohr dele ud af sin store viden om sejlads og bådhåndtering. Arrangementet er hos North Sails i Allerød.

Af katrine bertelsen |

North Sails skriver:

Du har helt sikkert oplevet hvordan værdifulde meter, tjent på opkrydset eller ved hårdt arbejde ned ad bakke, kan sættes til på et øjeblik, ved en forkert eller mislykket manøvre.

Når vi ligger og kigger på sejladser overalt i Danmark er vores enkle konklusion, at der er flere sejladser, der bliver tabt på grund af dårlig bådhåndtering end på grund af fartproblemer.

Aften med inspiration og gode råd

Det vil vi nu søge at råde lidt bod på og give dig og din besætning en aften fyldt med inspiration, råd og øvelser, som du kan tage med hjem og bruge til at sikre, at du får den placering som din bådfart og dit taktiske overblik fortjener.

I Danmark findes der ikke ret mange andre end Sten Mohr, som er bedre rustet til at sætte dagsordenen for sådan en aften. Sten har mange års international erfaring i kølbåde og er mest kendt inden for det mandskabskrævende match race. Men i 2010 blev det til verdensmesterskaber i Swan45 og ORCi. Det afholdes i en blanding af distance- og banesejlads, som giver helt andre udfordringer for mandskabet.

Arrangementerne finder sted den 6. og 7. april, og begge aftener starter kl. 18.Du skal regne med, at vi er færdige senest omkring klokken 21.30, og undervejs byder vi på vand, kaffe og en øl, hvis nogen er i det humør samt en sandwich til at tage den værste sult.

Da der er begrænset antal pladser – for at sikre at alle kan se og høre – vil vi meget gerne have en tilmelding fra dig, hvis du ønsker at deltage. Tilmeldingen kan du enten gøre ved at ringe til os eller sende os en mail på info@dk.northsails.com med oplysning om, hvilken aften I vil deltage og hvor mange I kommer.

Adressen er North Sails, Bjarkesvej 5, 3450 Allerød.

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen
North Sails

content-loader
content-loader
content-loader