Gå til hoved-indhold
Sejl i Danmark eller Middelhavet på en 12 meter. Foto: iSails/Nico MartinezKapsejlads
Sejl i Danmark eller Middelhavet på en 12 meter. Foto: iSails/Nico Martinez

iSails Classic Yacht Charter nu i Danmark

Kapsejlads i Caribien? Det Berlin-baserede charterbureau iSails, der tilbyder maritime oplevelser i gamle klassiske både, har åbnet kontor i Danmark.

Af katrine bertelsen |

iSails koncept er maritime oplevelser, fra luksus og komfort til fart og spænding. Konkret tilbydes der kap- og tursejlads, teambuilding, firmaevents, børnearrangementer, seightseeing, receptioner, dykning, vinsmagninger, og meget andet.

Ét af målene for Steen Sørensen, manden bag iSails i Danmark, er at udbrede kendskabet til fænomenet ”Classic Yachts”. Blandt andet kan man f.eks. sejle på en gammel Americas Cup klassebåd –12 meteren, både ved kapsejladser og i mere afslappende rammer.

iSails har indgået en række aftaler om repræsentation af danske skonnerter og galeaser i havne rundt om i landet, for at få optimal geografisk dækning.

Charter med besætning

iSails tilbyder udelukkende fartøjer med besætning, som indebærer at gæsterne ikke behøver forudgående kendskab til sejlads. Gæsterne har fuld frihed til at nyde turen, servicen og atmosfæren, men stadig med rig muligheder for at prøve kræfter med at sætte sejl eller stå til rors.

Kapsejlads i Danmark eller Caribien

Hele sommeren igennem afholdes der både små og store regattaer i Middelhavet. Mest kendt er Regates Royales i Cannes hvert år i slutningen af september, samt Les Voiles de St. Tropez i starten af oktober. I Caribien gælder det bl.a. St. Maarten Heineken Regatta i marts, samt Antigua Classic Regatta i april måned. Herhjemme har vi bl.a. Svendborg Classic Regatta i august, samt Limfjorden Rundt i september måned.

Der er fartøjer at finde i iSails’ portefølje til alle de nævnte regattaer, men der er rift om pladserne.

iSails Classic Yacht Charter formidler sejlture for enkeltpersoner, par og grupper, på time, dag- og ugebasis. Fartøjerne varierer i størrelse og kan tage mellem 10 og 40 medsejlende gæster til dagsejlads og ca. 5-10 overnattende gæster.

Flere oplysninger findes på iSails website: www.isails.dk

content-loader
content-loader
content-loader